Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er der noget galt med mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er lidt forvirret over alle de forskellige betegnelser omkring køn og seksualitet og har brug for noget afklaring.

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at der ikke er noget galt med dig. Det er helt normalt at eksperimentere med sin seksualitet, og det er jo meget forskelligt fra person til person, hvad man tænder på.

Man siger, at ens kønsidentitet er ens egen oplevelse af sit køn og sin krop. Man kan altså godt opleve sig selv som et andet køn, end det, man er blevet tildelt ved fødslen.
Ens seksuelle orientering handler om, hvem man forelsker sig i, og hvem man er tiltrukket af. Man kan fx være biseksuel, hvor man er tiltrukket af begge køn, eller panseksuel, hvor man tiltrækkes af personer uanset køn. Der findes mange flere forskellige former for kønsidentitet og seksuel orientering, selvom man ofte kun hører om "heteroseksuelle" og "homoseksuelle".

Jeg kan desværre ikke ud fra dit brev svare dig på, om du er bøsse eller transseksuel. Jeg kan dog godt forstå, at du har lyst til og brug for at få snakket om de tanker, du gør dig omkring køn og seksualitet. Jeg tænker derfor på, om du mon kender til foreningen LGBT? Det er en forening, der er lavet for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, og de ved en masse om de mange måder, der er at gøre køn på og udøve sin seksualitet på. Hvis du har lyst, kan du her læse mere om deres rådgivning og ungdomstelefon: http://lgbt.dk/radgivning/ungdomstelefonen/

Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat