Brev

Dreng i pigetøj

Hej jeg er dreng på 15 år

jeg elsker at gå i pigetøj fx undertøj bh og trusser kjoler make up det hele faktisk men jeg vil gerne havde noget kan ikke få mig selv til at købe det fordi det er akavet og vil gerne havde en at dele det med på min egen alder og helst en pige men tør ikke rigtig derfor kunne et godt råd herfra være dejligt

hilsen dreng 15

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Det kan godt føles akavet at købe tøj, som man tænker er til piger. Men, måske behøver det ikke at være så akavet at købe tøjet. Hvis du tænker, det føles akavet at købe tøjet fordi, du er en dreng, så tror jeg ikke, at der er nogen i butikkerne, der vil tænke over det. Vi køber jo tøj til vores kærester, søskende, venner og veninder, uden at tænke over det. Det kan være en kvinde, der køber tøj til en mand, og en mand der køber tøj til en mand eller en kvinde. Måske føles det akavet fordi du ved, at tøjet er til dig? Det ved de ikke i tøjbutikken, og selv om de ved, så er det altså helt ok. Vi har ret til at købe det tøj, som vi selv vil.

Det er dejligt at have en at dele det med. Hvis du kender en pige, som du tænker er ok for dig at spørge om det, så er det måske at spørge hende. Det kan kræve mod og man skal være tryg ved at sige det. Skal det holdes mellem jer, er det vigtigt, at hun på intet tidspunkt siger det videre. Mon du kender en pige, der kunne være hende, du kan dele det med? 

Ellers vil det være en idé at få mere rådgivning hos: http://lgbtungdom.dk/radgivning/ungdomstelefonen/ Her kan du snakke om det at føle sig akavet, hvis du skulle købe pigetøj. Og sikkert også om det at have en pige at dele det med. Det håber jeg, du har mod på.

Kærlig hilsner

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat