Brev

Dating sider.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
 
Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er godt du skriver herind til med dine tanker og overvejelser i forhold til sex.

Når du er meget inde på dating sider og måske følger med i, hvad der sker i de forum, kan jeg godt forstå, du også selv får lyst til, at udforske din seksualitet.
Som du selv skriver tænder tankerne omkring sex dig rigtigt meget, og de tanker bliver muligvis styrket ved at du surfer på dating siderne.
 
Alligevel tænker jeg, at dit forslag med at springe kærestestadiet over og gå direkte til sex, ikke er et super godt forslag. Jeg forstår godt dine tanker i forhold til, at en ældre partner sikkert har mere erfaring. Alligevel er det med sex meget forskelligt fra person til person, noget den ene har det godt med, er måske ikke så rart for den anden. Har du tænkt på hvordan det vil være at tale om behov, lyst og forventninger med en helt fremmed..? En du ikke kender i forhold til sex første gang, tænker jeg ikke er en super god ide.  
Har du tænkt på, at hvis du finder en partner, der er ældre end dig, er du selv stadig under den seksuelle lavalder…? Det kan skabe problemer for den partner der er ældre end dig - fordi det ikke er tilladt, også selv om du selv mener du er parat. 
Hvad med de andre børn der er i din klasse, i din omgangskreds eller ved fritidsaktiviteter, er der måske en af dem som du har lidt varmere følelser for end de andre…? Hvem ved hvad det måske kan udvikle sig til, måske er en nuværende god ven en kommende kæreste..?
 
Jeg vil anbefale dig at læse mere på en hjemmeside der hedder www.sexlinien.dk , det er en rådgivningsside for børn og unge der har spørgsmål eller i tvivl om noget i forhold til sex, følelser og kærester. Er det en side du tænker vil hjælpe med at afklare dine spørgsmål lidt mere?
Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111, du kan ringe anonymt hvis du har lyst til det.
 
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat