Brev

Busk

Kan drenge messe lide at have sex med piger der har en busk eller ik eller er de lige glade?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om busk eller ej.

Ligesom piger og kvinder har forskellige holdninger til busk, har drenge også forskellige præferencer.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man vælger at fjerne håret, lader lidt stå eller lade det gro. Nogle synes, at det er rarest at fjerne det hele, mens andre måske føler sig mere kvindelige ved at beholde behåringen. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, og overordnet set er det vigtigste, at det er din beslutning. Det er din krop, og derfor er det godt at huske på, at du skal gøre, hvad du har lyst til og føler dig tilpas med. 

Jeg tænker derfor, at du måske kan prøvet at eksperimentere lidt og på den måde finde frem til, hvad du foretrækker? Hvis du fjerner håret og fortryder, vokser det heldigvis ud igen inden for en kort periode. 
Du kan også læse lidt mere om emnet her: http://www.sexlinien.dk/emneside-kroppen/intimbarbering.aspx

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat