Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Burde jeg at springe ud?..

Kære BørneBrevkasse:
Jeg har længe vidst, at jeg er homoseksuel, og er selv helt afklaret med det. Indtil nu er det egentligt gået meget fint, med at være den jeg er, en “normal” dreng på med mange pige-venner, men her på det seneste har jeg simpelthen haft sådan en mærkelig følelse i maven, som om at jeg ikke er helt ærlig over for mig selv.

Jeg ved, at jeg ville, kunne snakke med min storesøster om mine tanker, men jeg har det også lidt svært ved at komme ud med dem. Når det først er ude, er det lidt svært at tage tilbage igen, og det er det jeg frygter lidt.

Jeg går på nuværende tidspunkt på efterskole, og der har jeg det rigtigt godt. Dog har jeg det lidt svært med drengene. Når de snakker, og driller hindanden, bliver ordet bøsserøv ofte brugt. Det rammer mig faktisk lidt, men jeg tager mig ikke af det, selvom at de taler nedværdigende om mig, og min seksualitet.

På sådan en efterskole, er der utroligt meget kyssen og kærestehygge, og jeg som anonym homo sidder lidt på sidelinjen og føler mig ensom. så kære BørneBrevkasse, burde jeg at springe ud, eller er det for tidligt?

Den godtrådssøgende

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Du virker umiddelbart meget moden og afklaret omkring din seksualitet. Du formår at tage din mavefornemmelse alvorligt og det har jeg stor respekt for!

Jeg tænker, at du selvfølgelig har brug for at komme til det punkt i dit liv, hvor du vedstår dig hvem du er og hvordan det fungerer for netop dig. Og det er vel også det mavefornemmelsen gør? Hvorvidt at tiden er klar for dig, er lidt svært for mig at svare på...

Umiddelbart tænker jeg, at med den gode kontakt du lyder til at have til din søster, kunne det netop være en idé at starte der? Men ja, det talte ord kan ikke tages tilbage igen.

Når jeg nogle gange står i en situation, hvor jeg godt ved at det kræver noget ekstra af mig for at komme videre, og jeg mærker usikkerhed/bliver bange, bruger jeg ofte begreberne ”komma/punktum”. Komma binder en sætning sammen dvs. den binder energi. Og punktum afslutter en sætning dvs. den frigiver energi. Og hvor er det dejligt at få frigivet en gang energi – det gir oftest en lettelse. Jeg ved ikke, om du kan bruge mit billede til noget i din situation?

Det er og bliver en stor beslutning du står med, og det er og bliver DIN store beslutning.

Jeg tænker at det måske ville være en god idé for dig evt. at kontakte Sexliniens anonyme rådgivning på tlf 70 20 22 66 og få vendt tankerne med en af deres rådgivere.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på UngeChatten, hvor der begge steder sidder rådgivere klar til at tale med dig – og der kan du også være anonym hvis du foretrækker det.

Held og lykke!

De bedste hilsner,

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat