Burde det stoppes??
Hej jeg er en pige på 18 år.
Jeg har en bolleven eller, hvad man kalder det. Jeg holder af ham, og jeg er virkelig glad for ham, men jeg har ikke lyst til at være kærester med ham. Jeg slog op med min kæreste og det var et virkelig slemt break-up, som han hjalp mig igennem. Derefter begyndte vi at se mere og mere til hinanden, og det endte så med vi havde sex. Men jeg kunne mærke på mig selv jeg overhovedet ikke var klar til det efter min kæreste. Vi har dog haft sex flere gange efterfølgende, og jeg må indrømme at ikke alle gange har været hvor jeg har følt mig helt tilpas. Jeg blev voldtaget sidste år, og siden har jeg følt mig yderst beskidt hver gang jeg har sex. Dette var også tilfældet da jeg var sammen med min kæreste. Jeg har fortalt min “ven” det, og han reagerede super flot på det – han sad og holdt om mig og sagde at han var glad for jeg turde sige det og han selvfølgelig nok skulle passe på mig. Men jeg er ikke sikker på om jeg overhovedet er klar til sex med nogen efter det som er sket?
Desuden er jeg også begyndt at blive bekymret for hvordan folk ser mig. For jeg kan mærke min selvtillid er helt i bund efter voldtægten, og jeg føler mig lidt som om jeg er billig og lidt en luder. Dog når jeg ser på hvor mange jeg har været sammen med virker det ikke som om det er så mange igen.. Jeg har været sammen med 3. Er det mange? og burde jeg føle sådan?
Jeg ved det er mange spørgsmål men håber I kan hjælpe mig
venlig hilsen pigen med problemer