Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bør jeg starte på p-piller?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Tak for dit brev!
Jeg spekulerer på, hvorfor du ikke har lyst til at tale med din mor om p-pillerne, før du har fået dem? Jeg ved, at der er mange, der synes, at det er ret svært at skulle tale om sex og prævention med sine forældre. Måske er det også sådan, du har det? Det er i hvert fald helt forståeligt, hvis du synes, at det er en lidt svær samtale at skulle tage, men på den anden side vil det måske også være rigtig rart at have en tæt på sig, man kan tale med?

Der er flere forskellige former for prævention, og p-piller er en af dem. Der er mange, der vælger at bruge p-piller – også fordi, at pillerne er med til at give en regelmæssig menstruation. Men der er forskellige ting, man skal være opmærksom på, når man bruger p-piller, og man skal til tjek hos lægen, så han/hun kan sikre, at p-pillerne passer godt til dig. Lægen vil også kunne tale med dig om andre præventionsmuligheder, hvis du har lyst til et andet alternativ.

Du kan altid ringe og bestille en tid hos lægen til en snak om p-pillerne. Nummeret finder du på dit sygesikringskort. Du har ret til at få råd og vejledning af din læge, uden at dine forældre får noget at vide.

Hvis du beslutter dig for at få p-piller, skal du dog som udgangspunkt have dine forældres tilladelse. I nogle tilfælde kan lægen godt give dig p-piller uden tilladelsen – men kun hvis han/hun vurderer, at du har nogle rigtig gode grunde til, at dine forældre ikke må vide det. 

Derfor er det måske en god ide, hvis du får talt med din mor om det inden. Det er lidt forskelligt, hvornår man begynder at have lyst til sex, og hvornår man bliver seksuel aktiv, men det er meget almindeligt, at du nu er ved at være dér, hvor du har lyst til at være seksuelt aktiv. Måske hjælper det at tænke på, at det faktisk er en meget naturlig ting?
Det kan også være, at det ville være rart at åbne op for samtalen i en SMS, hvor du f.eks. skriver, at du gerne vil tale med din mor om p-piller en dag, hun har tid. Så ved I begge to, hvad samtalen skal handle om.

Er der mon nogle af dine veninder, der bruger p-piller eller en anden form for prævention? Hvis de gør det, kunne du måske snakke med dem om, hvordan de fik talt med deres forældre? Sommetider kan det hjælpe at snakke med andre, der har været igennem en lignende samtale.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om p-piller og andre præventionsformer på Sexliniens hjemmeside her: http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=29085.
Du er også meget velkommen til at ringe til os på 116 111 eller skrive til os på Chatten, hvis du har andre spørgsmål eller bare gerne vil tale mere om det.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat