Brev

Blevet født som det forkerte køn

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, Tak for dit brev. Jeg kan forstå, at du gør dig mange tanker omkring, hvem du er og at du ikke føler dig hjemme i din krop. Jeg tænker, at det må være svært at have det sådan, og jeg kan godt forstå, du ønsker at få det anderledes. Jeg kan fortælle dig, at du ikke er den eneste, der kæmper med følelsen af at være født som det forkerte køn. På Børnetelefonen er vi vant til at tale med børn og unge, som har det ligesom dig. Det er helt normalt, at man gør sig mange tanker om, hvem man er. Især når man er i din alder, hvor der sker mange ting og man til tider kan føle sig "forkert". Det er der rigtig mange der kender til, for i puberteten sker der mange ting med kroppen og de måder vi tænker om os selv, vores seksualitet og hvem man er i forhold til andre. Med seksualitet og følelsen af, hvilket køn man føler sig som i forhold til det biologiske køn, er der rigtig mange følelser og tanker i spil. Ofte er det følelsen af at være forkert og bekymringer om, hvordan andre vil reagere, hvis man alligevel ikke er den, som de andre forventer man er - mon det er tanker og følelser, som du kan genkende? Det er ofte sådan man føler det, så måske vil det være hjælpsomt at tænke over, om det, at du vil have følelsen af det forkerte køn væk, mest handler om bekymringer for andres reaktioner eller det er din egen følelser at, at ville være dreng både biologisk og følelsesmæssigt? Det er ikke sikkert, at du kan skille de to ting ad, men det kan være en måde at blive mere klar på, om det handler om andres forventninger eller dit eget ønske.Du skriver du gerne vil have nogle råd til, hvordan du får følelsen af at være i det forkerte køn væk. Ofte kan det være svært at bestemme hvordan vi føler, men en måde vi kan ændre på vores følelser, eller få dem til at fylde mindre, er ved at være bevidste om, hvordan vi tænker. Du virker som en, der tænker meget over tingene og er god til at reflektere, hvilket jeg ser som en styrke. Hvordan vil det være at prøve at tænke, at du er rigtig netop sådan som du er? Alle er forskellige og du er god, lige præcis som du er, fordi du er dig. Mon du har nogle voksne eller venner, du kan tale med? Kender dine forældre eller venner til, hvordan du har det og nogle af de tanker, du gør dig omkring dig selv og dit køn? Ofte kan det hjælpe at have nogen at tale med om det, der er svært eller fylder meget. Du skriver at du gerne vil have nogle råd til, hvordan du kommer til at acceptere dig selv som den du er. Nogle gange kan det hjælpe at skrive nogle af sine tanker og følelser ned. Du kan måske øve dig i at skrive nogle af de ting ned, som du er glad for ved dig selv og dit liv. Måske kan du bruge spørgsmålet om, for hvis skyld eller hvilke grunde, du lægger følelelserne om køn og seksualitet væk, til at skrive ud fra? Mon du kender, eller har hørt om andre, der har det ligesom dig? Ofte kan det hjælpe at høre om andre, der har det ligesom en selv. Kender du mon radioprogrammet Tværs? På deres hjemmeside ligger der mange relevante udsendelser og information om emnet. Hvis du tænker det vil være noget for dig, kan du klikke dig ind på http://www.dr.dk/tvaers/  Du er også altid velkommen til at ringe eller sms til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver. Eller måske er UngeChatten en mulighed for dig, hvor du kan tale mere direkte med en rådgiver. Det er gratis og anonymt. Jeg håber du har fået svar på dine spørgsmål, og at du med tiden kommer til at acceptere dig selv og få det godt med den du er. De bedste hilsner BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat