Kære pige på 13 år
Tillykke med din første kæreste, hvor er det dejligt for dig.
Når man får en kæreste, er det ikke altid, at man har lyst til at dele det med hele verden. Nogle gange har man måske mest brug for at bruge energien på at lære sin kæreste at kende.
Derfor synes jeg ikke, at du skal fortælle andre om dit forhold, før du selv føler dig parat. Det gør du måske allerede nu eller måske først om længere tid? Men mærk efter og gør kun det, du har brug for. Der er altså ingen, der siger, at man skal fortælle det lige med det samme. Husk det.
I brevet skriver du, at du ikke har noget selvtillid og selvværd. Og netop derfor tænker jeg på, at dit brev måske ikke kun handler om din nye kæreste? Men måske mere om, hvordan du kan få lov til at ”være den, du er”. Mon jeg har ret i det? I mine ører lyder det til, at du er en pige, der har brug for lidt hjælp til at finde ud af, at du er lige så meget værd som resten af dine klassekammerater. Og at du er lige præcis fantastisk, som du er.
Tror man ikke så meget på sig selv, kan det være en god ide at få lidt hjælp. Måske fra en professionel. Måske kan du derfor tage en snak med dine forældre. Du kan fortælle dem om, at du føler, at mobningen stadig præger dig. Og at du nu er nervøs for at starte i den nye klasse. Sammen kunne I så tale med skolen om, hvordan de bedst kan hjælpe dig til en god ny start.
Det kan også være, at det vil være en lettelse for dig at få fortalt dine forældre om din kæreste. Måske frygter du deres reaktion? Du kunne derfor fx skrive et brev til dem, hvor du skriver, at du meget gerne vil fortælle dem noget, som er lidt svært. Og at du derfor håber, at de vil tage godt imod det.
Du behøver jo ikke skrive, hvad din seksualitet er. Du kan bare skrive, at du har mødt en rigtig sød pige, som du er blevet forelsket i. Og at du rigtig gerne vil dele det med dem. Men at du både er bange for deres reaktion og for alle andres. Og at du derfor gerne vil mærke, at de støtter dig. På den måde kender dine forældre til dine "bekymringer" - og kan tale med dig. Også hvis du oplever andres negative reaktioner. Mon det er noget, du har mod til?
Husk, at mange mennesker er heteroseksuelle. Og mange er biseksuelle. Og mange er homoseksuelle. Ingen af delene er forkert. Slet ikke. Hvis dine kammerater endnu ikke ved det, er det måske på tide, at de lærer det. Derfor tænker jeg på, om du mon kunne fortælle det til din lærer? På den måde kan I måske få talt om alle de forskellige former for seksualitet, der findes. Og tale om tolerence og accept af andre. Mon det kunne være en ide?
Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan prøve. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at snakke. Jeg håber det allerbedste for dig.
Varme hilsner
BørneTelefonen
