Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ad?

Hej BB

Jeg er en pige på 13 år som lige er begyndt at onanere. Jeg er også ret nysgerrig, og den anden dag fandt jeg min mors dildo!!!

jeg syntes det var klamt men lidt spændende, så jeg prøvede den og syntes det var vildt dejligt! Jeg er mega bange for at hun finder ud af det.

Hvad skal jeg gøre?og er jeg unormal!???

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år!

Det er helt normalt, at man i din alder begynder at interessere sig for det seksuelle, og begynder at onanere. Dine venner er måske også begyndt at interessere sig for det, selvom I måske ikke snakker om det.

Jeg kan godt forstå, at du var nysgerrig på at prøve din mors dildo, da du fandt den. Hvad tror du, din mor ville sige, hvis du fortalte hende, at du havde prøvet hendes dildo? Kunne du måske snakke med hende om, at du gerne vil have din egen? Hvad tror du, hun ville sige til det? Det lyder som om, at din mor er åben for den slags, når hun selv har en dildo. Jeg ved godt, at det kan være lidt pinligt at snakke om, men måske vil din mor også synes det er rart, hvis I kan snakke om det. Du kan måske åbne stille og roligt op for snakken ved fx at sige, at I har talt om onani og dildoer i skolen. Hvad tænker du om den idé?

Jeg vil også råde dig til, at gå ind på sexliniens hjemmeside, og læse lidt om onani og den begyndende seksualitet.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat