Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

?

Hvordan ffinder jeg ud af at om jeg har en sexsygdom? Jeg var i seng med en pige fra 2 år siden som jeg har fortrudt meget. Hun var meget billig og har været i seng med flere personer. Hun pressede mig til at have sex. Men jeg tror kun at jeg var oppe i hende i minimun 20 sek.

Jeg har lagt mærke til efter de år her at nogle gange. At der er rødt i mit penis rør. Jeg ved ikke hvad det hedder præcist. Men at det er der hvor man tisser at der er blod i. Er det normalt at man kan se at det er rødt hud.? Jeg vil ikke sige at det bløder men at det er rødt i mit tisse rør. ? Jeg har fået en kæreste nu og jeg vil rigtig gerne finde ud af det. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg har fået hiv eller sådan noget lignene.. :'(

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej til drengen på 17 år.

Du spørger, hvordan du finder ud af, om du har fået en sexsygdom. Det korte svar er, at du nok bliver nødt til at tage en tur til lægen og blive undersøgt. Jeg ved godt, at det kan være temmelig grænseoverskridende at få sine ædlere dele undersøgt, men husk på, at lægen jo er vant til den slags, og derfor ikke finder det pinligt.

Det at du har fortrudt dit korte forhold til den her pige, skyldes nok at du var meget ung, og måske følte dig presset til at være sammen med hende... Den slags oplevelser kan være svære at ryste af sig, især fordi du nu også går med frygten for at være blevet smittet med et eller andet (hvilket jo ikke behøver at være tilfældet).

Det er dejligt for dig, at du har fået en kæreste, tillykke med det. Men det er bestemt ikke godt at starte et nyt forhold med frygten for at fejle noget alvorligt, som endda kan smitte din partner. Jeg er ikke læge, men tænker, at du måske har fået en infektion af en art. Er det tilfældet, kan du behandles, og symptomerne vil hurtigt forsvinde, hvorefter du kan nyde dit nye forhold. Så skynd dig til lægen, jeg er sikker på, det vil føles som en stor lettelse for dig at få det overstået.

I nogle kommuner er der mulighed for at blive undersøgt på en klinik for sexsygdomme, og det er der nogle, der foretrækker, fordi de så slipper for at gå til egen læge. Du kan se her på Sex og Samfunds hjemmeside, om der er sådan en klinik i nærheden af dig.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat