Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex osv

Hej jeg er en pige på 15 år, og har en kæreste som jeg har været sammen med et stykke tid.

Vi har allerede haft sex selvom det er meget stor og hurtig ting synes jeg jeg, Så har vi gjordt det. Jeg har to spørgsmål jeg meget gerne vil have svar på. 1. Jeg føler meget vores forhold ender ud i sex osv, han er en meget kærlig person og vil mig kun det bedste. Jeg har aldrig haft sådan en god kæreste men det ender ofte ud i sex når vi er sammen. Jeg kan mærke i min mave og føler jeg gerne vil men synes også nogle gange det måske bliver lidt meget i forhold til at vi er sammen 2-4 gange om ugen og halvdelen af gangene har vi sex.

Er der noget jeg kan ændrer for det eller skal jeg bare gøre som jeg har lyst eller?

Okay mit andet spørgsmål er. Mig og min kæreste har haft sex flere gange og lavet alle mulige andre sexuelle ting så han havde mulighed for at komme. Han er kommet flere gange, og ligger ikke skjul på at han synes jeg er dejlig og tænder på mig. Men vi har inde for den sidste uges tid haft svært ved at få ham til at komme vi har prøvede med sex (flere stillinger) fordi vi troede det ville hjælpe men det virker ikke.

Jeg er super bange for jeg gør noget forkert, også fordi jeg føler jeg ikke kender drenge kroppen nok, hvad skal jeg gøre?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15-årige

Du stiller to gode spørgsmål, der begge fortæller mig, at du holder meget af din ven.

Jeg kan se, at du tænker en del over, hvordan du bedst gør de ting, der får ham til at komme. Du skriver dog også, at sex flere gange om ugen bliver lidt for meget – hvad du kan gøre?

Først og fremmest vil det måske være rart for din ven at vide, at sex flere gange om ugen er lidt i overkanten for dig. Han tænker jo på dit bedste, som du skriver.

Derfor er jeg ret sikker på, at han gerne vil vide lidt mere om dine grænser og behov. Hvis I prøver at tale åbent forskellene i jeres behov, bliver det lettere for ham at være en god kæreste og undgå at presse for meget på. Men det er måske lettere sagt end gjort at starte på sådan en samtale. Hvis samtalen er for svær at starte, så vil jeg foreslå dig at få en samtale hos http://Sexlinjen. Jeg ved, at de har rigtige gode rådgivere, der har forslag og ideer til, hvordan du kan starte den vigtige samtale.

Du skriver, at din kæreste den seneste tid har haft svært ved at komme. Men det er almindeligt, at kroppen har perioder, hvor man ikke kan komme.  Hvis man ikke accepterer de perioder, kan sexlivet udvikle sig til en ’jagt’ efter at komme. Det kan føles frustrerende for begge parter. Man kan let tro, at den udeblivende orgasme har noget med én selv at gøre.

Mon du påtager dig ’skylden’ for, at din ven ikke opnår orgasme? Det er ikke rimeligt overfor dig selv. Uanset hvor meget du kender til ’drengekroppen’ vil der være perioder, hvor han ikke vil kunne komme. Heldigvis kan sex handle om meget andet end at nå frem til en orgasme; og man bestemmer selv, hvad der sker i sengen.  Sexlivet behøver ikke altid ligne en pornofilm, hvor manden hver gang ender med at komme.

Jeg kan fornemme, at I har det rigtigt godt sammen og at din ven er en kærlig person. Jeg tror, at I har lyst til at gøre det bedste for hinanden og interesserer jer for hinandens behov. Derfor tror jeg også, at I vil kunne tale sammen om sex og jeres forskellige behov.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat