Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex

Jeg er 13 år gammel, og jeg har allerede lyst til sex, jeg går og tænker over det hele tiden..og føler mig virkelig mærkelig!.

Ved ik hvad jeg skal gøre ved det. Om det er normalt at have lyst til det?😟

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, det er så fint at du skriver herind til brevkassen med din bekymring.

Du kan være helt rolig. Det er helt normalt at have lyst til sex, også når man er 13 år.

Ofte bliver sexlysten større i puberteten på grund af den hormonelle udvikling i den livsfase.

I puberteten sker det også, at ens seksuelle lyst får en retning, fx. at man begynder at tænde på et bestemt køn, kropstype eller personlighed.

Følelsen af seksuel lyst opleves forskelligt fra person til person, ligesom det også er forskelligt hvor meget lyst, man har, og hvad man har lyst til.

Måske kender du til rådgivningen Privatsnak? Der kan man læse ret meget om både sexlyst, onani, og en masse andet inden for de emner. Måske du kan finde inspiration der? Her kan du læse mere om pubertet, og de ting som sker i den fase af livet: http://privatsnak.dk/13-15

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat