Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

sex

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige.

Du skriver i dit brev, at du ikke ved om 15 år er en alder, hvor man kan have sex eller en kæreste. Men det kan du du.

Unge under 15 år, må gerne have sex med hinanden. Når du er over 15 år, må du ikke have sex med personer under 15 år. Med andre ord er den seksuelle lavalder 15 år.

Der kan være forskellige holdninger til, hvornår man skal have sex. Eller hvem man skal have sex med. Men det er kun dig, der bestemmer. For du har ret til at bestemme over din egen krop. Du skal mærke efter, hvad der føles rart og rigtigt for dig.

Mon du har tænkt over, hvad du egentlig helst selv vil? Og hvorfor du er i tvivl?

Er det fordi, du gerne vil have det “overstået”, så du kan sige, at nu har du prøvet det?

Eller er det fordi, du synes, at det er helt naturligt, at have sex inden man bliver gift?

Eller synes du, at det er mest rigtigt at vente til, man er blevet gift?

Uanset hvad du synes, så er din grund til at vente eller ikke at vente helt okay.

Det er nogle rigtig gode tanker, du har gjort dig. Jeg tænker på, om du måske kender en, du kan snakke med tankerne om? En som kan tale med dig om fordele og ulemper?

Når man har sex første gang, kan det være rigtig rart, at det er med en man stoler på og er tryg ved. Man kan nemt blive lidt usikker. Skal det føles sådan? Går alt som det skal? Det er en helt almindeligt.

Derfor kan det være en rigtig god idé at have sex første gang med en person, som man er tryg ved. Og som man føler respekterer en.

Du kan ringe til os på 166 111, så kan vi tale mere. Du kan også læse mere her: https://www.sexlinien.dk/emneside-seksuelle-lyster/foerste-gang.aspx

Jeg håber, mit brev kan hjælpe dig lidt

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat