Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Seksualitet

Hej børnebrevkassen.

Jeg er en pige på 12 år, jeg onanere sådan cirka dagligt! Ville høre om det var normalt at gøre det så ofte?

Og så ville jeg også spørger om det kunne sænke min menstruation, altså jeg har ikke fået den endu, men ville meget gerne vide om jeg vil have svære ved at få den?
Bliver virkeligt pinligt berørt over at snakke om sådan noget her, derfor spørger jeg jer!
Håber i vil svare hurtigst muligt!!

– kh pigen på 12 år

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Det er helt normalt at onanere. Hvor ofte man gør det er meget forskelligt fra person til person. Nogle gange kan det også være i perioder, og antallet af gange, er normalt så længe det ikke begrænser én i at gøre andre ting . Ligesom man kan tænke med fx ekstremsport eller nogle former for afhængighed. Derfor tænker jeg, at du først skal tænke, at det kan være for meget, hvis du føler, at du er nødt til at vælge andre ting fra, fordi du skal nå hjem at onanere for eksempel.

Hvad der angår din menstruation, kan onani ikke forsinke eller påvirke den. Den kommer når din krop selv er klar til det.

Du kan læse mere om pubertet og onani her: http://privatsnak.dk/10-12/

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat