Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev. Det lyder som om, at du har haft en oplevelse med drengen på ome.tv, som du egentlig gerne ville være med til, men som du alligevel har nogle bekymrede tanker omkring?

Det er rigtig godt, at du giver plads til de tanker, som det har startet indeni dig. Det er godt at lytte til sine tanker og fornemmelser, når det kommer til sex og seksualitet.

Du har ikke gjort noget forkert. Hvis man selv har lyst til at gøre noget seksuelt med en anden person, hvad end det er en man kender, eller ikke kender, så er det som sådan ikke forkert. Men når du alligevel er nogle tanker indeni dig om, at du måske har gjort noget forkert, er der noget, der siger mig, at du måske alligevel ikke synes, at det var helt rart?

Du skriver, at han lignede en på 15 år, men måske ved du det ikke helt? Der er jo noget, der hedder den seksuelle lavalder. Loven om seksuel lavalder handler om, at en person der er over 15 år, ikke må have sex med en person under 15 år. Selvom personen under 15 år, synes at det var rart, kan den anden person, der er over 15 år, faktisk godt blive straffet. Loven er lavet for at passe på børn og unge under 15 år. Det er nemlig sådan, at hvis man er under 15, og er sammen med en der er ældre, kan der være meget stor forskel på ens forhold til sex, og hvad man ved om sex. Og man kan godt føle, at man lidt skal gøre det, som den anden person gerne vil have, fordi de er ældre og på en måde, har mere magt. Mon det giver mening? Så selvom du ikke har gjort noget forkert, så kan det altså godt være, at ham du mødte på ome.tv har gjort noget forkert, hvis han f.eks. har været over 15 år.

Så selvom du skriver, at han var sød, og det lyder som om, at du havde lyst til at onanere med ham, så kan nogle af dine følelser om, at det var forkert, måske handle om de regler og ting, som mange taler om, at man skal passe på med, når man har sex, eller gør seksuelle ting, både i virkeligheden og online. Mange har også talt om ome.tv, som et sted hvor unge mennesker skal passe rigtig godt på sig selv, fordi der nogle gange er nogen, der udnytter det, og gør ting der ikke er okay.

Ligesom at man skal passe godt på sig selv, når man går i trafikken, tager til fest eller noget andet, så skal man også passe godt på sig selv, når man er på nettet. Derfor er det måske en god idé, at bruge oplevelsen her til at tænke lidt over, hvordan du kan passe godt på dig selv online? Måske har du allerede nogle tanker eller regler om det? Det kan være, at du kan tale lidt med nogen om det, f.eks. veninder, en lærer eller dine forældre? Det her er noget alle mennesker skal tænke over. Så på den måde, er det måske også rart for andre at have snakken med dig?

Du kan også læse lidt om det på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/socialemedier/

De bedste hilsner, BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat