Kære pige på 10 år,

Det lyder da dejligt, at din mor har mødt en flink fyr. Jeg kan godt forstå, at det ikke føles rart at læse sådan en besked på din mors telefon. Sådan tror jeg de fleste børn ville have det. Det er aldrig rart at læse sådan noget, som jo er noget, der er privat imellem voksne.

Faktisk tror jeg også, at din mor ville synes, at det var synd for dig, hvis hun vidste, at du havde læst den.
Hun har nok ikke tænkt, at du ville læse den. Både din mor og kæresten har nok begge troet, at det kun var de to, der læste beskederne.
Du kan måske sige til din mor, at du er kommet til at læse beskeden og at du ikke synes det var rart? Det er vigtigt, at du ikke går og holder de utilpasse følelser for dig selv.

Det lyder som om, at det hele er lidt svært derhjemme. Det er derfor rigtig godt, at du skriver herind.

Jeg tænker på, om det mon er noget, som du kan tale med en voksen om? Måske en skolelærer, en moster, en venindes mor? Det kan også være, at du selv har mod på at tale med din mor om, hvad det gør ved dig. Hvis man fortæller det til en voksen, der er i ens liv, kan de måske hjælpe. De kan lytte til dig, og de kan måske tale med din mor om, hvordan du har det, hvis du selv synes, at det er svært. Det kan også hjælpe på selvmordstankerne, at få talt med en voksen.

Du kan også altid, ringe herind og fortælle om dine problemer derhjemme. Vi vil altid gerne lytte til dig.

Mange hilsner fra
BørneTelefonen