Brev

Min kæreste

Kære BørneTelefonen jeg er en pige på 15 år og har en kæreste men han vil ik slik mig, betyder det at han ikke kan lide mig?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for dit brev. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål!

I dit brev spørger du om det, at din kæreste ikke vil slikke dig, betyder, at han ikke kan lide dig. Jeg ved ikke, hvordan du eller din kæreste føler, og derfor ved jeg heller ikke, hvad det præcist betyder for ham, at han ikke har lyst til at slikke dig.

I mit svar til dig, vil jeg forsøge at se på andre grunde, som måske kan være årsagen til at din kæreste ikke har lyst.

I dit brev fortæller du, at du er 15 år. Jeg kommer til at tænke på, om du og din kæreste er jævnaldrende. Hvis I er det, forestiller jeg mig, at sex og oralsex er rimeligt nyt for jer. Mon jeg har ret i det?

Måske din kæreste ikke har prøvet at slikke før og derfor er nervøs for, hvordan man gør, eller ikke synes det lyder lækkert. Kan du mon følge mig i den tanke?

En anden grund kan, hvis din kæreste har prøvet det før, være, at han ikke bryder sig om at slikke. Vi mennesker og vores lyster er meget forskellige. Nogle synes det er frækt at slikke, hvor andre ikke kan lide det. På samme måde, er nogle kvinder vilde med at blive slikket, hvor andre ikke synes om det. Hvad mon du tænker om den tanke?

I dit brev er det tydeligt, at du bekymrer dig om, hvorfor din kæreste ikke vil slikke dig, og derfor synes jeg, at det ville være en god idé at prøve at snakke med din kæreste om det. Mon du kunne have mod på det?

Hvis du synes, det er svært, hvad du skal sige, kan du for eksempel starte med: “Der er noget jeg gerne vil spørge dig om, ikke for at presse dig til at gøre noget du ikke har lyst til, men fordi jeg er bekymret for, at du ikke har lyst, fordi du ikke kan lide mig”, herefter kan du stille spørgsmålet: “Hvorfor har du egentligt ikke lyst til at slikke mig?”. Hvad mon du tænker om at spørge ham på den måde?

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Jeg hepper på dig!

Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 116111

De bedste hilsner
BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Sex og seksualitet

Når man er ung, kan man have mange tanker og spørgsmål om sex og seksualitet. Måske du ikke har haft sex, men er nysgerrig på, hvad det er og tænker måske: Hvordan er den første gang? Hvordan har man et samleje? Hvordan onanerer man? Hvad er orgasme?

Det kan også være, du slet ikke er klar til at have sex eller tænker over, hvordan man egentlig ved, om man er klar til det…

Hvis du har haft sex, kan du være, du har spørgsmål som: Hvordan taler man om sex med sin kæreste? Hvilken prævention skal jeg bruge? Hvordan ved jeg, om jeg har fået en sexsygdom? Hvorfor er jeg øm efter sex?

Det kan også være, du oplever at have tanker og oplevelser omkring din seksualitet. Er jeg til piger eller drenge? Eller er jeg måske biseksuel – og til begge køn?

Her kan du se forskellige film om sex, seksualitet og krop – blandt andet en film om hvordan man fortæller andre om sin seksualitet. Du kan også prøve en quiz om sex og seksualitet eller læse andre børns breve med svar fra andre børn og fra BørneTelefonen.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat