Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far ser porno

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige dreng

Det er super godt, at du skriver til BørneTelefonen og deler dine tanker, så du ikke skal stå helt alene med det. Jeg kan sagtens fornemme, at det fylder meget hos dig, at din far ser porno. Det er helt forståeligt. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig.

Når du skriver, at du tænker på, om det er fordi, din mor er god nok, eller om det er fordi, din far ikke kan få rejsning, så bliver jeg ret imponeret. Det viser, at du bekymrer dig om dine forældre. Men det er ikke sikkert, at det handler om de ting?

Selvom du får kvalme ved tanken om, at din far ser porno, får jeg lyst til at fortælle dig, at der er mange voksne som ser porno. Det behøver ikke at betyde, at din far ikke synes, at din mor er god nok. Det behøver heller ikke at betyde, at din far ikke kan få rejsning.

Jeg får også lyst til at sige til dig, at du ikke er den eneste, der har oplevet den slags. Faktisk er der mange børn, som har prøvet noget i samme stil som dig. Prøv for eksempel at se det her brev: https://bornetelefonen.dk/brevkasse/oevrigt/laan-af-fars-computer/. Måske kan det hjælpe dig lidt at se brevet og svaret på brevet.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du ikke tør at spørge din far. Det er ikke altid rart at tale om den slags, da det kan virke meget privat. Men jeg tænker alligevel, at det kunne være en god idé at få talt med din far om det. Så vil han måske kunne forklare dig, hvorfor han ser porno.

Hvis du synes, at det er svært at spørge om, kan du altid vise ham dit brev og vores svar. Så behøver du ikke selv at starte samtalen. Det kan være, at det ville være nemmere for dig.

Du virker i hvert fald som en sej dreng. Du har vist, at du har rigtig meget mod ved at skrive herind og bede om hjælp. Det er virkelig modigt. Det er ikke alle, der tør det.

Er det for svært at tale med din far om det, kan du overveje, om du kan skrive med ham. Det kan også være nogle andre som er bedre at tale med? Det kan være en anden voksen – for eksempel en fra din familie eller en lærer i skolen.

Det kunne også være, at du har en ven, du kan tale med. Af og til hjælper det at tale med nogen på sin egen alder. Nogle gange kan det være rart at høre, hvad andre børn tænker om det. Måske ville det også være rart for dig?

Det er i hvert fald aldrig særligt sjovt at gå og være utryg og få kvalme. Og derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Det er meget at gå og tænke på alene.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat