Hvad vil han med mig?

Kære pige på 19 år

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at finde op og ned på situationen. Derfor tænker jeg også, det er super godt, du har skrevet. Måske kan det give lidt klarhed – eller lette bare at få det delt med andre?

Jeg vil i hvert fald forsøge at give et perspektiv, ud fra hvad andre unge oplever og tumler med. For du er langt fra den eneste, der har stået i en lignende situation. Og jeg vil forsøge at komme med nogle råd, jeg håber, du kan bruge!

Mange andre unge beskriver, det er rigtig svært, hvor grænserne går, når man er venner. Hvornår er følelserne noget mere end bare venskabeligt?

Nogle beskriver også, de er bange for at miste det gode venskab, hvis man begynder at have mere sammen. Omvendt kan gode eller bedste venner også blive gode kærester, fordi man kender hinanden så godt.

Jeg ved ikke, om det også er nogle af de tanker du har gjort dig? Men jeg skriver det for, at du skal vide det i hvert fald, er helt okay, hvis sådanne tanker fylder meget hos dig.

Selvom det kan være helt vildt svært og grænseoverskridende, så er det måske en god idé at snakke med din ven. Du stiller nemlig i dit brev mange gode spørgsmål, såsom:

• Hvad tænker han omkring det hele?
• Er det fordi han også har nogle følelser i klemme, eller ønsker han ”bare” at I er bollevenner?
• Hvad betyder hans hentydninger?

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et svar! Jeg kan jo gætte, ligesom du kan. Men den eneste måde, du kan finde ud af det med sikkerhed er ved at spørge ham. Og du kan jo bruge de her spørgsmål, når du snakker med ham.

Forinden du snakker med ham, er det måske en god idé, at du tænker mere over hvad du gerne vil. Hvor går dine grænser? Har du mon noget i klemme i forhold til relationen? Ønsker du ham som en ven, eller noget mere end det? Og hvor mange af de her tanker, er du villig til at dele med ham?

Du spørger, om det er dumt, hvis du vælger at blive bollevenner med ham. Det er et virkelig godt spørgsmål! Det er ikke dumt, hvis det også er det, du har også har lyst til. Det skal i hvert fald ikke være sådan, at du føler dig presset til det.

Jeg ser også i dit brev, at du er meget bevidst om, at hvis I skal være bollevenner, så har du stadig nogle grænser og dermed også nogle ”regler”, som I skal blive enige om.

Fx skriver du, at du ikke vil kunne klare, hvis han samtidig med at I er bollevenner stadig er sammen med andre. Det er helt okay at have det sådan, og jeg tænker, at du skal give udtryk for det, hvis det er det, du ønsker og føler.

Måske har jeg ikke fornemmet det helt rigtigt. Men jeg fornemmer måske en smule i dit brev, at du faktisk er temmelig glad for ham?

Med andre ord, så skal du nok prøve at mærke og lytte godt efter din mavefornemmelse.

Men den der ”berømte” mavefornemmelse, jeg taler om, er dog ikke altid helt ligetil. Ens følelser behøver nemlig ikke kun at gå i én retning. Oftere er følelserne en del mere rodede og filtret sammen. Og det er altså helt okay! Men selvfølgelig besværligt.

Så når jeg nu skriver, at du skal lytte til din mavefornemmelse, så tager det måske noget tid. Og måske den ikke viser dig én vej. Måske kan du finde frem til, hvad du har mest lyst til? Velvidende at der måske er et ”men” ved den løsning. Jeg håber, du kan følge mig?

Det kan måske hjælpe dig på vej at skrive dine overvejelser ned eller måske lave en ”for og imod” liste, selvom det kan virke meget forsimplet. Men det er meget godt til at give én lidt overblik.

Derudover tænker jeg også, det kan være hjælpsomt at snakke med nogle venner. Måske endda nogle som kender til din ven? Sådan kan de måske hjælpe, guide og støtte dig.

I dit brev ser jeg i hvert fald, at du er meget stærk, reflekteret og i stand til at mærke efter hvad du synes og mener. Men også at du er opmærksom på at passe på dig selv – at du ikke vil såres igen – og derfor mærker godt efter hvor dine grænser går. Det håber jeg, du vil holde fast i.

Ligesom jeg håber, at du kan få dig en god snak med din ven og forhåbentlig lidt afklaring.

Kærlig hilsen BørneTelefonen