Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

HPV sygdom

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Hvor er det godt, at du skriver til os. Jeg kan se, at du og din kæreste føler jer klar til at have sex for første gang, men er lidt i tvivl om HPV-vaccinens betydning. Jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål, så godt jeg kan.

Hvis I begge er jomfruer, så er sandsynligheden for, at en af jer er smittet med en HPV-infektion meget lille. Men infektionen kan også overføres fra hænder til kønsorganer og fra hud-mod-hud. Derfor er der altså en risiko for, at I alligevel godt kan være smittet med en HPV-infektion.

Jeg vil dog skynde mig at sige, at selvom man er smittet med en HPV-infektion, så er det ikke ensbetydende med, at man får kræft. I langt de fleste tilfælde med en HPV-infektion vil kroppen selv bekæmpe infektionen. Du kan læse mere om HPV på sundhed.dk her.

Alligevel vil jeg råde jer til at spørge din kærestes læge, hvad han/hun egentlig mente med den udtalelse. Måske kan I skrive eller ringe til ham/hende og sige, at I gerne vil have sex, men er blevet i tvivl om, hvad han/hun mente med, at din kæreste kunne få kræft, hvis han var seksuelt aktiv før han fik andet stik.

Lægen må kunne rådgive jer bedre end det han/hun har gjort indtil videre. Er det måske en mulighed for jer?

Du spørger om to jomfruer kan smitte hinanden med sexsygdomme. Det er ikke så tit, at man har en sexsygdom, når man er jomfru, men nogle sexsygdomme kan også smitte gennem eksempelvis kys. Derfor kan det altså godt ske. Den bedste måde at beskytte sig mod sexsygdomme (og uønsket graviditet) er et kondom.

Du kan læse meget mere om sex, sexsygdomme, beskyttelse og den første gang på vores temaside om sex og seksualitet.

Den finder du her.

Du har stillet nogle virkelig gode og relevante spørgsmål. Jeg tænker, at du skal sørge for at få endeligt svar på dine spørgsmål hos din egen eller din kærestes læge. På den måde kan I have en tryg og rigtig rar første gang.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 116111.

De bedste ønsker

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat