Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Han kan ikke få den op og stå🙊

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige

Tak for dit fine brev, hvor du beskriver et problem, som mange kender til, men ikke har mod til at få hjælp til. Jeg vil starte nederst i dit brev, hvor du beder om hjælp til dit/jeres problem. Hvor er det godt, at du ikke kun tænker på det, som din kærestes problem. Det er rigtigtig vigtigt, at I er sammen om at få hjælp til dette, da det påvirker jer begge.

Der kan være mange grunde til, at man får rejsningsproblemer. Du beskriver, at din kæreste får medicin mod acne og at det måske er skyld i problemet. For at få afklaret dette vil det være godt, at din kæreste får talt med sin læge. Han vil vide om medicinen kan have denne bivirkning. Sex kan være mange ting, men det vigtigste er, at I er trygge ved hinanden. Optakten til at have sex har stor betydning for selve samlejet. God sex handler om nærvær og intimitet og ikke kun om selve samlejet. Fokus på et problem vil let kunne forstærke problemet, og kan måske gøre det endnu sværere for din kæreste at holde sin rejsning. Men det betyder ikke, at I ikke skal tage fat om problemet, men måden I gør det på er nok vigtigt, for at din kæreste ikke føler det ubehageligt. Kan du følge mig?

Udover at din kæreste kan tale med sin læge, så vil I måske have glæde af at se på sexlinien. Måske I kender dem i forvejen? Det er en rådgivningsportal for unge mellem 15-25 år. Her kan I også læse om gode råd til jeres udfordring. I har også mulighed for at ringe og/eller chatte med dem.

Hvor er det godt, at du har haft mod til at søge hjælp for at få løst jeres problem. Jeg håber mit svar vil bringe dig/jer videre. Du er altid velkommen til at skrive igen. Vi vil altid gerne hjælpe.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat