Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

går ikke op i det

Hey, dreng på 17 her, har et halv-problem omkring sex. Jeg føler ingen fysisk nydelse ved sex, og har det mest for kærestens skyld.
Det er ikke fordi jeg ikke tænder på en hende, tværtimod. jeg er heller ikke ukomftatabel i sengen. Det virker bare ikke for mig fysisk. har typisk ikke nogen problemer med det “alene”. det er svært at finde en forklaring. hjælp?

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år.

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. I vores samfund bliver man ofte konfronteret med idealer for det gode liv, hvor sex også fylder meget i fremstillingen af det gode liv. Men der er ingen opskrift på det gode liv. Det er forskelligt fra person til person.

Der findes rigtig mange seksualiteter. Og mange oplever, at de ikke hører til i én bestemt kasse, men at de kan blande og finde sin helt egen seksualitet.

Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor du ikke finder nydelse ved at have sex med din kæreste. Eller hvilken seksualitet du har. Det ved du kun selv, og det kan skifte igennem livet. Men jeg tænker, at du kunne prøve at læse om aseksualitet på sexlinien.dk her.

Nogle aseksuelle oplever, at de godt kan finde nydelse i at onanere, men at de ikke har lyst til at være seksuelle med et andet menneske. Måske du kan genkende dig selv i beskrivelsen af aseksualitet. Det er ikke forkert at være aseksuel, og de fleste aseksuelle får et lige så godt liv som alle andre. Men det kan selvfølgelig være en udfordring, hvis man er sammen med et menneske, der gerne vil have sex sammen med en. Derfor er det en god idé at forventningsafstemme og snakke højt om sine følelser omkring sex. Det er ikke sikkert, at du kan identificere dig med aseksuelitet. Men måske du kan spejle dig i nogle af delene ved det at være aseksuel?

Det er rigtig godt, at du mærker efter dine egne behov. Jeg synes ikke, du skal gøre noget, du ikke har lyst til. Derfor håber jeg, at du på et tidspunkt finder modet til at få snakket med din kæreste om dine tanker om sex.

Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med en af vores rådgivere. På den måde kan I måske sammen få snakket jer mere ind på, hvilken seksualitet du har. Og hvordan du får fortalt det til din kæreste.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat