Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre har sex

Hej
Mit problem er at min mor og far har sex om aftnen så jeg ikke kan falde i søvn.
De går ind på deres værelse og låser døren. Og så kan jeg høre en masse lyde der fra og det er ubehaligt. Jeg kan ikke sige det til dem, der ville være så akavet.
Jeg kan ikke fortælle det til nogle.
Hvad skal jeg gøre?

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11.

Tak for dit brev. Jeg skal gøre mit bedste for at svare på dit spørgsmål.

Sex er helt almindeligt og et tegn på at to mennesker er glade for hinanden. Jeg kan dog godt forstå, at det kan være ubehageligt at høre på det.

Måske du kan finde modet til at sige det til dine forældre? Det behøver ikke være til dem begge to, men måske bare til den du er mest tryg ved.

Hvis det er svært at sige, så kan du måske skrive det i en sms eller vise dem dit brev. I sms’en kan fx stå:”Bare lige så i ved det, så er væggene ret tynde.” Vi ved fra andre, at det kan være en god måde at starte samtalen.

På den måde viser du dem at du kan hører dem, uden at det nødvendigvis behøver at blive en akavet situation for jer. Hvad tænker du om den mulighed?

Du kan også tale med en anden voksen, du er tryg ved. Fx en bedsteforælder eller en lærer.

Hvis du ikke ser det som en mulighed, så kan du høre lidt rolig musik eller måske en lydbog. Vi får en del henvendelser fra børn og unge, der oplever det samme som dig, og nogle fortæller det hjælper at tage høretelefoner på eller musik i ørene, så lukker de ligesom lydene ude, mens det står på. Eller måske tænder for fjernsynet, hvis du har et sådan på dit værelse. På den måde får du tankerne over på noget andet.

Husk på, du hører lydene fordi dine forældre elsker hinanden. Men når det er sagt, så er det også ok at fortælle dem. De ved måske slet ikke at du kan høre dem.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat