Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det forkert??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit brev.  Når man oplever sådan en ting, som du har oplevet, så er der ikke noget at sige til, at man kan blive krænket. Det er også helt almindeligt, at det kan tage lang tid at komme over. Tankerne vender ligesom hele tiden tilbage. Er det mon sådan du har det?

Det er meget forskelligt hvordan folk vælger at klare sådan en situation. Én rigtig god måde, det er at snakke med nogle folk om det. Derfor er godt, at du har været så sej at skrive ind til os. Det er et stort skridt.

Jeg kan læse, at du igennem en periode har skrevet lidt med et crush, som du har kysset lidt med og sendt snapchat billeder med. Jeg kan se, at du har følt dig lidt presset af ham. Bagefter fandt du ud af, at han havde en kæreste.

Øv, hvor må det være en hård følelse at sidde tilbage med. Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig krænket. Du skriver, at det stadig her 6 måneder efter fylder meget for dig. Og du spørger, om du skal starte et seksuelt forhold til ham.

For at svare kort på dit spørgsmål, så er det ofte en dårlig ide at have et seksuelt forhold til én, som i forvejen har en kæreste. Man ender med stor sandsynlighed for at blive glemt og måske endda at føle sig udnyttet. Det er virkelig ikke en rar følelse at have. Har du mon overvejet det?

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du faktisk skriver i dit brev, at du fandt på undskyldninger for ikke at ses med ham på toilettet til sidst. Måske var du ikke helt klar? Måske var du nervøs for, at der skulle ske mere? Kan der være noget om det?

Du skriver også, at du fik ekstremt dårlig samvittighed og fik det dårlig med dig selv, efter at du havde sendt nudes til ham. Det får mig til at tænke, at han måske ikke er en særlig god fyr for dig.

Når man skal have et forhold med en fyr, som man skal have sex med, så er det vigtigt at man føler sig tryg og klar. Det er også vigtigt, at han respekterer ens grænser og ikke tvinger én til noget (fx at sende billeder). Når man tænker på det, så synes jeg ikke at det virker som om, at Noah er den rigtige for dig. Han har oven i købet en kæreste.

Nu kan du måske komme til at føle dig ensom/sur/ked af det. Det skal du vide er helt normalt og helt okay. De følelser skal man igennem, for at kunne komme ud på den anden side og blive klar til, at møde en ny fyr. Forhåbentlig en bedre fyr for dig! For at kunne komme godt igennem de følelser, så kan du snakke med dine forældre, som du selv nævner.

Måske du kan starte med at fortælle dem, at Noah fylder meget for dig og du føler, det er svært at komme videre. De kan måske komme med ting, som får dig til at tænke på noget andet. Du kan også snakke med en veninde om det. Måske du endda har en veninde, som har oplevet noget lignende? Kunne det være en mulighed?

Til sidst vil jeg sige: Når du bliver bedt om at sende nudes, så stop op. Hvis man absolut skal sende nudes afsted, så skal man altid overveje, om det er til én man kan stole på.

En rigtig god idé kan være, at man ikke viser sit ansigt på billederne. På den måde, så kan man ikke identificere dig og misbruge billederne imod dig. Giver det mening? Det er blot et godt råd herfra.

Jeg håber, at du kan finde mod til at slutte din kontakt med Noah og dermed øge chancerne for at møde en anden og bedre fyr for dig.

Det er godt, hvis du kan dele dine tanker med dine forældre eller en ven. De kender dig bedst, og kan måske støtte dig.

Du også altid tale med os på tlf. 116 111. Måske kan vi tale mere om, hvordan du bedst kommer igennem denne periode.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat