Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dildo

Hey

er en pige på 12

vil gerne prøve at have en dildo

men tør ikke sige det til min mor og far

hvad skal jeg gøre

12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12 år. 

Du skriver, at du gerne vil prøve at have en dildo, men at du ikke tør at sige det til din mor og far. Du skriver dog ikke noget om, hvorfor du gerne vil have en dildo. Er det noget, du har snakket med nogle af dine venner om? Eller noget du kender fra internettet? 
En dildo bruges til at bevæge ind og ud af skeden for at få nydelse. Nogle kvinder bruger sådan én, mens de onanerer. Men dildoer er ikke beregnede til børn.

Gad vide om du er begyndt på at onanere med fingeren en gang i mellem? Altså at røre ved din klitoris? For det er en god måde at starte med at onanere på.

Håber du kunne bruge svaret. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen igen, hvis du har andre spørgsmål.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat