Kære pige på 13 år
Jeg ved ikke, om du nogensinde før har fortalt nogen om det seksuelle overgreb. Men jeg ved, at det kan være rigtig svært at åbne for. Derfor synes jeg, at det er så sejt, at du deler dine tanker med os.
Jeg har talt med mange børn, som har været udsat for seksuelle overgreb. Børnene fortæller tit, at de kan komme til at føle sig meget alene med deres tanker og følelser. En del fortæller også, at de føler sig skamfulde og forkerte.
Mon du også kan få det sådan? Jeg spørger fordi jeg ved, at det er meget naturlige følelser at få, hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb.
Du fortæller, at det er din gamle bedste vens far, som har forgrebet sig på dig. Det lyder også som om, at han har gjort det flere gange. Måske endda i flere år.
Det han har gjort mod dig er slet ikke i orden. Det er faktisk ulovligt at lave seksuelle overgreb, og det er kun hans skyld, at det er sket. Da det skete, var du kun 8 år, og du har ikke haft nogen som helst muligheder for at sige fra overfor en voksen.
Nu fortæller du, at du har problemer i skolen, når drenge rører ved dine arme. Det giver faktisk god mening, at du på den måde reagerer på det, der er sket.
Jeg ved, at det er forskelligt, hvordan vi reagerer efter et seksuelt overgreb. Men mange får rigtig svært ved at være tætte med andre mennesker – særligt ved drenge, hvis det er en mand, der har forgrebet sig.
Man kan også få svært ved at forholde sig til sin egen krop og som før nævnt skamme sig over sin krop. Vi reagerer på mange forskellige måder, og alle måder er forståelige. Du skal vide, at det kan blive bedre, hvis du får hjælp.
Jeg vil gerne fortælle dig, hvordan du kan få hjælp til at få det bedre.
Allerførst bliver jeg nysgerrig på, om du mon har snakket med en voksen om det? Jeg spørger, fordi det i sig selv kan være en lettelse at sige de svære ting højt. Når vi gemmer på noget indeni, som vi bliver kede af, så kan det føles som en klump, der bare vokser og vokser.
Klumpen kan blive så stor, at den nærmest overtager vores krop og får de svære tanker til at fylde alt. At sige det højt kan gøre klumpen mindre og mindre.
Jeg spørger også, fordi gode voksne kan finde hjælp til dig hos folk, der ved en masse om, hvordan man får det bedre efter et seksuelt overgreb.
De første jeg vil foreslå dig at snakke med, er dine forældre. Mon du allerede har snakket med dem?
Hvis du føler dig tryg ved din mor og far, så synes jeg, du skal skrive et brev til dem, hvor der fx står: “Jeg vil gerne snakke med jer om noget, der er super svært. Jeg har brug for, I stiller spørgsmålene og har god tid til at lytte. Jeg har ikke fortalt noget før, fordi det har været så svært for mig. Det startede, da jeg var 8 år.”
Så kan dine forældre nemlig spørge ind. Hvis du slet ikke er tryg ved det, så synes jeg, du skal sende brevet til en sød lærer. Du kan sende det på Aula eller lægge det i din lærers dueslag ved lærerværelset. Det håber jeg sådan, du har mod på.
Din lærer ved nemlig, hvilke voksne man skal kontakte, så du kan få rigtig god hjælp til at få det bedre – og have det godt med at andre er tæt på dig.
Det er aldrig din skyld, at du reagerer ved at have svært ved berøringer. Du skal have hjælp til at komme dig efter noget, der gik ud over dig.
Nogle af de gode voksne kan du også selv tage kontakt til. Der er Center for Seksuelle Overgreb: Center for seksuelle overgreb
Center for seksuelle overgreb taler hver dag med unge som dig. Der er mange, som først ringer til dem mange år efter overgrebet. Det kan nemlig tage lang tid at få styrke nok til at fortælle om det. Derfor kan du altid ringe til dem, lige meget hvor længe det er siden, du var udsat for overgreb.
Du har allerede vist mig, at du tør dele dine tanker. Nu kan næste skridt være at dele tankerne med en voksen tæt på dig eller Center for seksuelle overgreb. Jeg tror på dig, og på at du kan.
Du kan også ringe til os helt anonymt på 116111. Vi vil altid gerne lytte.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
