Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At se porno

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er godt, du skriver hertil og fortæller om, hvad du har af oplevelser med nettet.

Jeg kan godt forstå dig, når du fortæller, at du i første omgang har lyst til at se porno og bagefter måske ikke selv helt forstår, hvorfor du har set det. Sex og følelser for hinanden er naturlige ting, specielt når man bliver lidt ældre, end du er nu. Meget porno har dog ikke meget at gøre med virkeligheden, og måske har du også oplevet, at noget af det, du har set, måske kunne virke lidt kunstigt eller som lidt for opstillet skuespil?

Jeg tænker, det er godt, at du gerne selv vil stoppe med at se det. Specielt når du ikke er ældre kan det måske give ret mange forvirrede tanker omkring, hvad sex egentlig er.

Måske har du din egen computer, som du bruger til skoleting, chat og surfing på nettet? Kunne det være en ide for dig at tage computeren med ind i et af de rum, hvor de andre i din familie er. Kunne du på den måde måske huske dig selv på at lade være med at gå på porno sider? Det kunne måske også være en ide for dig altid at have din værelsesdør til at stå åben, så de voksne kan høre lydene fra computeren.

Jeg ved fra nogle lidt ældre børn, at de nogle gang er kommet ind i en vane med at have mobilen på sig uafbrudt. De kunne opleve at have problemer med eksempelvis at sove, fordi de lige skulle på facebook eller tjekke en sms rigtig sent, når de burde være faldet til ro.

Nogle af de børn lavede aftaler om, ikke at have mobilen, når de skulle sove, og fik på den måde deres forældre til at hjælpe sig.

Kunne du måske tale med din mor om dine vaner? Det kan måske føles som en vanskelig eller pinlig snak, hvordan mon hun vil reagere? Kunne I sammen lave nogle regler om, hvornår og hvor længe du var ved computeren, hvad tænker du om det?

Du skrev, at din mor hjalp dig med at fjerne den første pornofilm, der dukkede op på din skærm. Kunne du måske tage udgangspunkt i den reklame og fortælle din mor, at du efterfølgende blev nysgerrig i forhold til sex? Måske kunne en god snak med din mor om mere almindelig sex end porno give dig nogle oplysninger... Var det en mulighed, tror du?

Det kan også være, at du hellere vil tale med en voksen om det, der ikke er så tæt på dig. Har du tænkt på, om det var noget, du kunne tale med din skoles sundhedsplejerske om? Det er ofte, at de er gode til at forklare børn om, hvordan sådan noget med sex og følelser også kan være.

Eller måske kunne du have lyst til at tale med en af rådgiverne på BørneTelefonen? Hvis du tænker, det var en god ide, kan du ringe på 116 111, du må gerne være helt anonym, når du ringer dertil.

Mange kærlige hilsner fra

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat