Kære pige, Mange tak for dit brev! Jeg er glad for, at du skriver, for jeg kan læse, at du går rundt og tumler med en masse tanker, som forvirrer og gør dig vred og ked af det. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig med at få det lidt bedre. Det, som først og fremmest springer mig i øjnene, når jeg læser dit brev, er, at du er enormt god til at forklare, hvordan du har det! Du synes, dit liv virker træls, du orker det ikke, og du føler dig som et sort hul i jorden. På samme tid føler du dig faktisk også helt speciel. Jeg er glad for at læse, at du også er stolt af dig selv. Det har du nemlig god grund til at være. F.eks. er det ret stærkt, at du har skrevet et brev til mig – og at du er så god til at beskrive, hvordan du har det og samtidig kan se det udefra. Det er stærkt at kunne det. Jeg kan godt forstå, hvis det føles enormt forvirrende og udmattende at gå rundt med alle de tanker. Måske slår du ovenikøbet dig selv i hovedet over, at du synes, du har det svært, fordi du tænker, at mange andre har det meget sværere end dig? Måske føler du, at du ikke helt “burde” have det svært? Kan du mon genkende de følelser? Hvis du kan det, giver du måske ikke dig selv lov til at være ked af det, fordi du føler, at du ikke rigtig kan tillade dig det? Men hvis man ikke giver sig selv lov til at være ked af det, kan man komme til at føle, at man til sidst er fyldt helt op af vrede og “ked af det”-hed. Man kan endda få det som om, at man nærmest er ved at springe i luften. Derfor er det vigtigt, at man får gjort noget ved de følelser og tanker, man går rundt med. Måske hjalp det lidt, da du skrev brevet til brevkassen - jeg tænker på det at dele tanker, bekymringer og følelser med andre end dig selv, hvordan mon det føltes? Som en lettelse, en rar følelse eller noget andet for dig? Hvis du kan genkalde dig følelsen, du havde, da du delte dine tanker med brevkassen - så kan du måske bruge det til at få en fornemmelse for, hvordan det vil være at dele tanker og følelser med andre, tættere på dig? I nogle tilfælde kan man have det, som du har det, fordi der er sket noget i ens liv, som man har svært ved at komme over. Andre gange kan man ikke pege på én bestemt grund til, at man går rundt og føler sig tom og vred og ked af det. Nogle kan føle sig “ligegyldig” på den ene side, mens de på den anden side synes, de har masser at byde på. Hvis du ikke synes, at der er én bestemt grund til eller flere tilsammen, at du har det, som du har det, skyldes det måske, at du er et sted i dit liv lige nu, hvor der sker en hel masse ting med dig, din krop og måden du tænker om tingene og livet i det hele taget. Du ved det måske allerede, men i teenage-årerne bliver kroppen “forvirret” af en masse hormoner, som banker rundt i kroppen på én, og i lange perioder kan man føle sig meget vred og ulykkelig. Man kan måske også være meget forvirret, fordi man det ene øjeblik synes, at man har det godt, mens man det næste øjeblik synes, man har det ret dårligt. En anden grund til at man i teenage-årene kan have de følelser, du fortæller om, er, at man er ved at finde ud af, hvilket menneske man er og gerne vil være. Når man har det sådan, kan man godt få en følelse af, at man bare har lyst til at tage væk fra det hele, men det hjælper desværre ikke, fordi dét, man gerne “vil væk fra”, sker indeni én selv. Du kan måske prøve at se det som et tegn på, det du leder efter, er måder til at 'få lidt styr på eller tøjle' tanker og følelser...? Du har skrevet dagbog, det er en måde til at dele tankerne og få dem ud af hovedet, og give sig selv mulighed for at se på dem udefra og forholde sig til dem. Mon du også har skrevet om de dage, hvor det føles godt og ok at være midt i teenagelivet - så du kan se, at de dage - øjeblikke er der også? Jeg har talt med mange teenagere, der har det, som du har det, så du er ikke alene om dine tanker og følelser. Men det er alligevel nogle tunge ting at gå rundt med alene, og jeg tænker på, om det mon ikke vil være rart for dig at sige dine tanker højt til en person, som er tæt på dig? Kunne du f.eks. forestille dig, at det ville være rart at tale med din mor eller far om de ting og følelser, der går dig på? Eller er der en anden voksen eller venner, tæt på dig, som du synes, du snakker bedre med? Nogle gange har man brug for at tale med en voksen eller venner om sådanne tanker og følelser, du skriver om, før de kan gå væk. Jeg tænker også på, om det kunne være rart for dig at snakke med sundhedsplejersken på din skole: Sundhedsplejersken ved en masse om, hvad der sker med kroppen og sindet, når man er i teenage-alderen. Måske vil det være rart at snakke med ham/hende og høre lidt mere om, hvorfor man kan gå rundt og have det svært – måske uden helt at vide hvorfor? Måske har sundhedsplejersken noget materiale, så du kan læse lidt om, hvad der sker med én i teenage-årerne? Kunne du have lyst til at kigge ind forbi din sundhedsplejerske en dag eller spørge din lærer, om han/hun vil hjælpe dig med at få en tid hos ham/hende? Det kan også være, at du har lyst til at læse en bog, hvor hovedpersonen selv er en teenage-pige, som har opture og nedture? Jeg ved, at mange piger f.eks. har været glade for at læse om andre piger som handler om i teenagealderen og deres tanker og følelser. Hvis du synes, det kunne være spændende at kigge i bøgerne, er jeg næsten sikker på, at du kan finde nogle på dit skolebibliotek eller byens bibliotek. Måske kan du høre bibliotekaren, om han/hun kan hjælpe dig med at finde gode bøger om det? Det er også muligt, selv at søge i det lokale biblioteks databaser. Det kan hjælpe og skabe forståelse, når man læser om, hvordan andre har det og hvad de gør, når det hele føles indviklet og uoverskueligt. Jeg håber, at du får snakket med en voksen om de følelser, du går rundt med, for det lyder meget tungt, at du bærer rundt på de svære tanker alene. Hvis du har lyst, er du også meget velkkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og fortælle lidt mere om det hele, og du må også meget gerne skrive til BørneChatten. Begge har åbent alle dage fra 11-23. Det er gratis at ringe, og man er helt anonym. De kærligste hilsner, BørneTelefonen
