Brev

Veninder, Selvværd, selvtillid og Nervøsitet

Hej, jeg har aldrig gjort dette før så jeg ved ikke helt hvordan det fungere. Jeg tænker, jeg skriver min historie.

Øhm, Jeg er en pige på 16 år lige startet på gymnasium i august måned,
det er en super god klasse, dog er der allerede kommet nogle splittelser mellem pigerne, dvs. At der allerede er pige grupper i klassen. Jeg kommer fra en klasse hvor vi var meget splittet drengene snakkede ikke med pigerne og omvendt. og klassen var bare inddelt i små forskellige grupper.
Jeg håbede så at komme på gymnasium og får en ny klasse med godt sammenhold uden alt for mange splittelser…

Men det faktisk ikke det jeg ville skrive om, jo lidt..
Jeg døjer utroligt meget med meget dårlig selvværd og selvtillid. Jeg syntes det er utroligt stort problem for mig, da jeg har svært ved at tro på folk når de siger de elsker mig eller holder af mig. Jeg tænker selv meget over om jeg er værd at elske, om jeg nu gør det godt nok som datter, store søster, veninde og selv elev i skolen.

Når jeg står foran klasse og skla fremlægge eller bare skal læse en sætning højt nede fra min klasse år, går jeg i stykker. Jeg begynder at ryste, mit hjerte slår hurtigt og jeg føler mig utroligt utilpas. Når jeg fremlægger føler jeg mig også inde i denne her kuppel, jeg kan ikke høre mig selv og jeg kan ikke fornemme om det jeg siger er rigtigt. Selv når jeg så har fremlagt eller læst højt, sidder jeg ryster og har utrolige svedige håndflader, og sidder bare lidt inde i min egen verden. Det er der hvor selvværdet og selvtilliden spiller ind, jeg tror simpelthen ikke nok på mig selv til at kunne stille mig op og sige det jeg har lavet. Og jeg er bange for at klasse ikke kan høre mig og syntes jeg er total dum.
_______________________
Men der er også det med veninderne…. årh det er svært. Jeg savner at have en bedste veninde (Hvis man kalder det, det i min alder) En jeg kan snakke med om alt, en jeg ved der elsker mig, fordi hun har overbevidst mig om det. Men jeg er problemet jeg tør ikke lukke nye mennesker ind. Så jeg syntes alle mine venskaber nu, er sådan nogle overfladiske nogle. Men jeg føler det har noget at gøre med min fortid. (Den vil jeg ikke så godt komme ind på)

Okay, tror jeg stopper det her. Skal man stille nogle spørgsmål her nu til sidst… eller..
Har i nogle råd til nervøsitet?
Hvordan kan jeg bliver bedre til at tro på folk når de siger de elsker mig/holder af mig?
Bliver det nogensinde nemt at leve livet? (Uden for mange følelser, alt den overtænkning.)

Hej Hej,
Hilsen Pigen der er en smule forvirret..

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Du skriver du går i stykker, når du står foran klassen og skal fremlægge. Måske føles du som et glas der splintrer på gulvet? Hvor det kunne være rart, hvis en sød ven kunne samle dig op og lime stykkerne sammen, og vise dig at du er helt ok? Det er naturligt, at man i din alder kan bliver nervøs og indimellem synes det er svært blandt familie, venner og i skolen, men det skal ikke føles som om livet kun er svært.

Måske jeg kan forklare dig det sådan her - prøv at forestil dig en skov. Den skov kan vi kalde livet. Den er mørk nogen steder, og andre steder er den lys, grøn og dufter af sommer. Nogen steder står træerne så tæt at der ikke kommer lys ned på dig, og det kan være svært at få øje på hvad du er værd. Måske er det sådan det har været at starte på den nye skole. Men forestil dig så en anden sti, en sti der fører dig hen hvor trækronerne har sprækker så lyset skinner ned på dig, og du kan få øje på dig selv og tillade dig at se hvor værdifuld du er. Den sti tror jeg du mangler at opdage, måske pga. din fortid, som du nævner. Derfor søger du måske også en bedste veninde der kan vise dig, at solen også skinner på dig og du er værd at elske. Men inden hun kommer og kan vise dig det, kan det være du kan tage skridt derhen imod selv at få øje på det?

Måske du kan øve dig i at tænke gode tanker om dig selv. Rent praktisk kan du prøve den næste måned hver aften at skrive 3 ting ned som du gjorde der var godt den dag. Det kan være, at du kom igennem en fremlæggelse, eller hjalp med at dække bordet inden aftensmaden.

Derudover tænker jeg, at det er også at vigtigt at få talt om det fylder hos dig, og de ting du har oplevet i din fortid. Måske med dine forældre, en lærer eller en anden voksen du stoler på? Uanset hvad, vil det også kunne åbne op for det der er svært i skolen. Det vil hjælpe på nervøsiteten, at tale med nogen om hvordan du går og har det.

Jeg forestiller mig, at ved at får talt om det, vil du gå i retning af den sti, som vil føre dig igennem den sommerduftende grønne skov ud til et sted, hvor jeg tror du vil opdage at livet også kan være nemt og trygt, og hvor du kan mærke, uden der er andre der skal fortælle dig det, at du er meget meget værd at elske.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hidden
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Name
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.