Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Utilfreds med vægt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev. Det, du skriver med at du ikke er tilfreds med din vægt, kan jeg genkende fra mange breve og opkald på BørneTelefonen. Der er mange piger, som ikke er tilfredse med deres vægt, eller med hvordan de ser ud. Nu ved jeg ikke, hvor høj du er, eller hvordan du er bygget, for det kan være meget forskelligt fra person til person, hvor meget man skal veje i forhold til højde og muskler.

For mig lyder det som om, at du selv gør en masse for at få motion, og at du tænker over, hvad du spiser. Men når der altid er chips og kage derhjemme, er det svært ved at lade være med at spise det. Det er sejt, at du har snakket med dine forældre, og lyder som om, de prøver at hjælpe dig. Det er jeg glad for at høre, for det er godt at have støtte fra andre. Jeg ved ikke, om I har prøvet at have andre ting end chips og kage til dig, når du har fri fra skole?

Det kunne måske være nogle grøntsagsstave (gulerødder og agurk), som står i køleskabet, og som du kan spise, når du får lyst til at snacke. Det kan også være noget frugt eller knækbrød. Ofte når man får lyst til søde ting eller chips, så er det fordi hjernen mangler noget energi. Men hjernen tror ofte, at det eneste der hjælper, er slik. Ved at spise noget groft og grønt, holder energien længere tid i hjernen, så man ikke får så meget lyst til søde ting.

Det lyder godt, at du går ture med dine forældre og din søster, og at du går til dans, hvor du får pulsen op. Så det lyder som om, at du får dyrket en del motion.

Jeg tænker på, om du har været til sundhedsplejerske på din skole? For hun vil (hvis hun mener, at du vejer for meget) kunne hjælpe med at få lavet en kostplan til dig og følge op på, hvor meget motion du skal dyrke. Det kan jo også være, at sundhedsplejersken siger, at du vejer lige præcis det, du skal veje.

Du skriver sidst i brevet, at du ikke skammer dig over din krop, og at du elsker den. Det gør mig glad at læse det, for det er så vigtigt at kunne acceptere sig selv, som man er. Det håber jeg, at du vil blive ved med.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat