Kære 18 årige dig.
Tak fordi du skriver! Jeg kan læse i dit brev at det er mange tanker og overvejelser, du går rund med til dagligt og at det er svært for dig, så det er godt at du skriver! Jeg synes du er rigtigt god til at beskrive dine tanker og følelser, og det kommer helt sikkert komme dig til gavn. Jeg ved at mange unge har det på samme måde - voksenlivet og det ansvar, som man føler, følger med kan være skræmmende og vække mange følelser. Det er lidt ligesom at stå ved start linien og kigge ud over alle de mulige ruter der er og tage det første skridt ud i at være voksen. Men at være voksen bliver man ikke på en dag, det tager faktisk resten af livet - vil jeg mene. Du har allerede taget mange skridt i livet og på vej ud i livet. Alle de skridt vi tager på vores veje i livet gør os til dem vi er og gerne vil være
Du skriver at du sådan set er voksen, og det er jo rigtigt. Men jeg tænker på det der med at blive voksen som en proces, noget man skal øve sig på og lære. Det er ikke sådan at man har styr på alle de der voksenting den dag man fylder 18 år. Så prøve at tænke på dig selv som en ”voksen i træning”, og justere dine forventninger efter det. Det er nemlig ok at ikke have styr på det hele og lave fejl, når man øver sig på noget. Du skal også vide at det er helt normalt at føle, som du gør, det er mange som står med et ben i teenage-verden og et ben i voksenverden som deler dine følelser. Det kan være skræmmende og vække mange følelser. Det er lidt ligesom at stå ved start linien og kigge ud over alle de mulige ruter og tage det første skridt ud i at være voksen. Ruterne er fyldt med sideveje, blindegyder og hovedveje. Det er ikke altid, at vi kan forudse hele ruten. Det tager faktisk resten af livet - vil jeg mene. Du har allerede taget mange skridt i livet og på vej ud i livet. Alle de skridt vi tager på vores veje i livet gør os til dem vi er og gerne vil være. Det kan være forvirrende - skabe tvivl, fortvivlelse og usikkerhed om man nu gør det helt rigtige - sådan har vi det alle. Nogen er bare gode til at se ud som om, at der er 100% styr på det. Men alle har tvivl og alle rammer ind i at den plan man havde lagt - drømt om, den bringer mere og andet til livet, end vi kunne forestille os. Måske er det netop det store ved livet - og det der kan bringe os lysten til at tage livet ind...og ja, det er også forvirrende at være i, af og til.
Har du monhaft mulighed for at tale med nogen om, hvordan du føler og har det? Nogen gange kan det der med at holde på en facade eller have den type tanker, du går rundt, med sluge en masse energi. Kan du måske snakke med din plejemor eller en ven - eller nogen helt tredje om, hvordan du har det? Nogen gange er det også lidt nemmere at skrive det i et brev eller en besked. Det ved jeg, at mange andre unge har gjort. I brevet har man tid til at skrive tankerne ned - bekymringer, ønsker og håb - og også hvad man har brug for hos den, der får dit brev og heri også en stor tillidserklæring fra dig til den, som du vælger at give dit brev eller den snak, som du har brug for. Måske har du en god læge, som du også tale med om den følelse af håbeløshed, udkørthed og ønske om at ikke leve. Så det er rigtigt vigtigt, at du giver dig selv lov til at snakke med nogen, så du kan få dit overskud tilbage igen.
Måske har du brug for at vide om din plejefamilie stadig vil være der for dig, når du på et tidspunkt skal flytte hjemmefra. Hvis det kan give dig ro. Måske er der brug for at finde ud af, om du har brug for efterværn op til du er 23 år? Det er noget som sagsbehandler er med til at tage beslutninger om. Du kan evt læse mere om efterværn her: https://socialstyrelsen.dk/unge/eftervaern/om-eftervaern
En anden ting du kan prøve er at skrive ned på et papir, hvad du gerne vil opnå, og fokusere på en ting ad gangen. Nogen gang kan det hele blive uoverskueligt når man prøver at løse alle problemerne på en gang. Og igen så tænker jeg, at det måske er en god idé at have en voksen med på sidelinjen der kan hjælpe dig og guide dig i, hvordan man kommer frem til dine mål.
Jeg ønsker dig held og lykke med processen, og jeg tror på, at du kommer at lykkes. Husk at være kærlig og tålmodig med dig selv, det hjælper ofte hvis man en sin egen bedste veninde.
Hvis du har brug for lidt mere råd eller brug for at snakke med en voksen, så er du altid velkommen at ringe til BørneTelefonen på 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen