Kære pige på 15 år
Hvor er det bare godt, du har taget dig tid til at skrive herind. Du har ret i, at vi modtager mange breve, men det er vi kun glade for – og vi gør vores allerbedste for at kunne hjælpe så mange, som overhovedet muligt.
For overskuelighedens skyld - og fordi mit svar er blevet lidt langt, har jeg valgt at inddele mit svar i to dele. Det håber jeg, er i orden med dig?!
1. At blive mere åben og sikker:
Når jeg læser dit spørgsmål kan jeg høre på dig, at du tænker rigtig meget på, hvordan du opfører dig, når du er sammen med andre – både i en skolesammenhæng, men også ”generelt”. Når der er noget, man gerne vil ændre/arbejde med, kan det være en god ide, hvis man stiller sig selv nogle små og overskuelige mål. Det handler om at gøre sig nogle gode erfaringer, så du stille og roligt opdager, at du er ligeså meget værd som alle andre. Et mål kunne fx være, at du tog en snak med en eller flere af dine lærere og fortalte dem, at du gerne vil arbejde på at sige mere højt i klassen. Måske kunne I lave nogle særaftaler, fx at du må starte med at læse op eller svare på et spørgsmål. Det kan også være, at I på forhånd har aftalt noget, som du ”tilfældigt” skal forklare/sige højt i klassen. På den måde vil du stille og roligt opdage, at det slet ikke er så væmmeligt at sige noget højt. Måske kunne du starte med at tale med din engelsklærer, da det lyder til, at det især er i de timer, at du ikke får vist, hvad du kan.
En anden ide er også, at du måske øver sig på sige noget højt alene, hvor du fx optager det, du siger. Bagefter kan du prøve at lytte til det. På den måde bliver du måske stille og rolig klar til at deltage lidt mere i gruppearbejde og bagefter i selve klasseundervisningen... det er et forsøg værd, hvis du altså har mod på det?! Jeg tænker også om du sommetider synger på engelsk, der er jo masser af engelske sange at øve sig i engelsk og det at det kommer ud, og du kan måske synge rigtigt højt...Det kan også være serier på engelsk, hvor man kan gentage deres replikker og vænne sig til at høre sin egen stemme på engelsk.
Og husk så at acceptere, at det altså ikke er alle, der skal være "højtråbende" - det er også i orden at være mere tilbageholdende og stille.. Det er nemlig på ingen måde ensbetydende med, at man ikke har en masse på hjerte, men man har måske bare brug for mere tid, før man viser det - og det skal der også være plads til.
2) Krop:
Når man kommer i puberteten, er det helt naturligt, at man skal vænne sig til ens ”nye” krop, men udover det, skal man også forholde sig til, at vi alle ser forskellige ud – og det bliver ofte tydeligere, når man er i puberteten og ens krop udvikler sig. Nogle ender med at have en a-skål, mens andre måske får større bryster. Det er desværre ikke noget, man selv er herre over. Derudover er der også meget stor forskel på, hvornår man er færdigudviklet. Nogle piger er det tidligt, mens andre bliver det senere -men de fleste udvikler sig altså til omkring 21 år.
Ligegyldigt hvordan ens bryststørrelsen er, så betyder det heldigvis ikke, at man ikke godt kan være feminin, selvom man har en lille barm. De fleste har brug for at ”eksperimentere” lidt, så man stille og roligt finder ud af, hvilken type tøj, der fx fremhæver ens feminine side, hvis det er den, man ønsker at fremhæve. Måske kan du spørge nogle af de gode veninder, om de har lyst til at tage på en shoppetur, hvor I prøver en masse forskelligt tøj. Det kan fx også være, at du kan bruge lidt flere accessories, fx smykker, neglelak eller lignende.. og på den måde finde netop din feminine side. Du skal nemlig lære at acceptere din krop, i stedet for at ”skamme” dig over den - du skal lære at se alle dens muligheder og hvor smuk og fantastisk den og du er.
Måske skal du også prøve at snakke med dine veninder om det. Det vil måske også gøre det lettere at være til idræt. I kan fx snakke lidt om, hvilke sider af dem selv, som de er glade for - og om der mon også er noget, som de har lidt sværere ved at acceptere. For nogen er store bryster irriterende, når de dyrker idræt eller vil have en fin lille kjole på.
En anden ide er at tale med din mor, hvis hun også har små bryster. Måske kan hun fortælle dig lidt om de tanker, som hun gjorde sig - det ville måske være rart for dig at høre, hvad hun mon har tænkt/tænker i dag?!
Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvordan du kan arbejde videre med de ting, som fylder hos dig – for det er på den måde, man både udvikler sig og samtidig også lærer at acceptere sig selv, som den man er og den udvikling du er i og vil være i hele livet... Du er nemlig lige så god som dine veninder!
Hvis du har brug for det, er du velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
