Kære pige på 14 år
Tak fordi du skriver. Det er dejligt, at du skriver så overskueligt og præcist. Det gør det lettere for os at hjælpe dig.
Jeg kan forstå, at du har det rigtigt svært med, at du har uren hud. Og at dine to bedste venner, kun tænker på deres egne følelser.
Lad os begynde med din urene hud. Det er jo sådan, at 80% af alle teenager har uren hud. Langt de fleste, bliver ligesom du, påvirket af det. Det er også meget almindeligt, i din alder, at følelserne svinger op og ned. Det ene øjeblik er alt skønt – det næste øjeblik kan man slet ikke rumme det, der sker i en. Og man bryder måske ud i gråd.
Det hjælper jo formentligt ikke, at jeg fortæller, at det du oplever er almindeligt. Dog kan det være rart at vide, at du er langt fra ene om at være i den situation.
Måske kan tanken om, at du ikke er alene, give dig lidt forståelse for din situation?
Hvis du ikke allerede har gjort det, så kunne det være en ide at gå i Matas, på apoteket, til din læge eller til en anden person, der ved noget om uren hud. Så du kan få af vide, hvordan du bedst passer på din hud. Både med henblik på at mindske uren hud, og hvordan du bedst holder uren hud pæn.
Du fortæller, hvordan du dækker dit ansigt med makeup. Det er jo fint, at du finder en måde, så du kan komme i skolen og være sammen med dine venner. I stedet for at lade dig begrænse af din urene hud.
Det lyder også som om, det er en succes. Dine venner fortæller, at du ser virkelig pæn ud. Selv om du ikke er helt enig.
Måske du skulle prøve at kigge på dig selv og denne gang kigge efter det smukke, som de andre ser. Fremfor det ikke så smukke, som du selv ser. Måske du slet ikke er klar over, at du faktisk er smuk, som du er!
Du skriver, at du har to rigtigt gode venner, som du elsker overalt på jorden.
Det lyder som om, I har det rigtig godt sammen. Som du selv siger, så har I de bedste stunder sammen.
Samtidig har din mor ret: De er ikke det værd, hvis de knuser dig gang på gang.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de altid har været sådan? Knuser de dig uden, at de ved det? Hvorfor tror du, at de kun tænker på, deres egne følelser?
Måske du skulle fortælle dem, hvordan du har det? Du kunne invitere dem hjem til en kop te. Fortælle dem, at du gerne vil tale med dem om jeres venskab. At du holder af dem og er bange for at miste dem. Men at du er nødt til at tale om, at du en gang imellem føler dig knust af deres kommentarer.
Hvis der er for svært at sidde over for dem begge på en gang, kan du måske tale med dem hver for sig? Du kan også skrive det i et brev. Så er du sikker på at få det hele med. De vil også kunne tænke over det, før de svarer.
For mig lyder det som om, du har nogle rigtig gode venner. Men hvis det ikke ændrer sig, så skal du måske til at overveje, om du skal finde nye venner. Nogle gange vokser man bare fra hinanden
Dog vil det være dumt at give slip uden at tale om det inden. Måske er de ikke er klar over, at du har det sådan, og måske de gerne vil gøre plads til dig og dine følelser.
Jeg håber, at I får nogle gode samtaler.
Kærlig hilsen Børnetelefonen.
