Upassende mimik

Kære S

Jeg kan forstå, at det må give nogle reaktioner fra dine omgivelser, når du reagerer anderledes, end de måske havde forventet. Reaktioner lyder ikke som noget, du selv har kontrol over. Og i bund og grund er der tale om nogle reaktioner helt tilbage fra tidernes morgen. Dengang var smilet og grinet et tegn på frygt og var derfor en slags forsvarsmekanisme. Du har jo intet ønske om at gøre folk omkring dig kede af det, og derfor er du begyndt at isolere dig. Jeg vil meget gerne give dig mit bud på, hvad der sker. Og jeg vil meget gerne forsøge at give dig nogle idéer til, hvordan du kan komme videre.

Grunden til at du reagerer med latter i stedet for tårer, kan være mange ting. Du skriver i dit brev, at dig og din søster oplevede forfærdelige ting i jeres barndom. Måske kan noget af det have sat sig spor hos dig i dag? Måske har det gjort, at du i dag har fået sværere ved at vise og håndtere sårbare følelser? Måske har der ikke været plads til at vise de bløde og sårbare følelser i jeres barndom? Det er bare vigtigt, at man har mulighed for at få snakket voldsomme oplevelser igennem. Har du haft mulighed for det? Har du haft mulighed for at vise eller være ked af det, måske sammen med andre eller med dig selv? Hvis du ikke har snakket dine oplevelser igennem med nogen, bør du overveje det.

Afhængigt af dine barndomsoplevelser, er der et hav af forskellige muligheder for hjælp. Måske er det en idé at tale med din læge om det? Vi vil også meget gerne hjælpe dig med, hvis du kontakter os. Uanset grunden til at du griner i uheldige situationer, skal du vide, at det ikke er din skyld. Og derfor bør du arbejde på, at du kommer ud af din isolation – for den har du ikke fortjent. Du har ret til og behov for at være sammen med andre. 

Jeg kan forestille mig, at grunden til, at andre måske reagerer voldsomt, hvis du griner på et forkert tidspunkt, er deres manglende forståelse og viden. Måske kunne du fortælle dem, at det er nogle reaktioner, du lige nu ikke har kontrol over, men at du arbejder på dem? Måske kunne du starte med at fortælle det til nogle af dem, der er tættest på – din søster, din bedste veninde og måske dine forældre? Måske er der svært at skulle sætte ord på? Så kan du overveje at vise dit brev her til Brevkassen. For i brevet har du nemlig på en rigtig god måde sat ord på dine tanker og følelser. 

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Hvis du har brug for flere, eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen