Ulykkelig – kærlighed, lavt selvværd, ensomhed

Kære Pige på 19 år. Tak for dit meget personlige brev herind til BørneBrevkassen, hvor du reflekterer over dit liv, som det udspiller sig lige nu. Når jeg læser brevet, kan jeg godt forstå det hele nogle gange må føltes svært for dig. Det virker som om du på en måde, er fyldt helt op af alle de tanker og følelser, som du mærker. Nærmest så fyldt op, at du bliver helt lammet og opgivende. Det eneste, som kommer til at betyde noget for dig er din kæreste. Men han ender så også med at komme til at betyde det hele. Som jeg fornemmer det, så ved du godt selv, at dette bliver en skrøbelig situation for dig at være i. Det er rigtig dejligt, at du skriver herind, fordi det fortæller mig, at du ønsker at dette skal være anderledes. Du drømmer om, at være modeltynd og er meget ked af, at du ikke er det. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du oplever, at du ikke har et specielt højt selvværd – selvom du siger, at det måske kunne lyde sådan. Det kan være en stor opgave at arbejde bevist med sit selvværd, og ofte er det en rigtigt god ide at få støtte og vejledning i processen. Du afviser meget tydeligt, at en psykolog ville kunne hjælpe dig. Det har du besluttet dig for. Om end jeg rigtig gerne ville respektere dette, så vil jeg også gerne udfordre dig lidt på det, fordi psykologer er forskellige og kemi er forskelligt. Jeg kunne være bange for at du endnu ikke har mødt den psykolog, som du ville kunne have tillid til, men som rent faktisk ville kunne hjælpe dig. Men det handler også om at være klar til at få hjælp. Det kan være meget svært at hjælpe nogen, som ikke er klar til at modtage hjælpen – også for en psykolog. Og lige nu oplever du måske ikke, at du helt klar til det. Jeg tænker også, at når du er lige der, hvor du har det sådan her – om det kunne være brugbart for dig, at sige til dig selv, at du ikke skal overskue det hele på en gang, men at du skal "angribe" tingene lidt af gangen eller sagt på en anden måde, at du skal starte et sted, med noget som du ønsker, skal være anderledes. Hvad kunne den ene ting måske være? Måske kan du spørge dig selv: Hvad havde jeg af interesser, før jeg f.eks. mødte min kæreste? Hvad kunne gøre mig glad? Hvad kendetegnede de dage, hvor du havde det godt med dig selv? Hvad kunne jeg lide at lave?Hvis det lige nu er vigtigst for dig, at se lækker ud – hvordan ville du så kunne komme til det, men stadig passe på din krop og være sund? At leve sundt og at pleje sin krop, måske dyrke noget motion er også en måde, at gøre noget godt for sig selv på og som måske endda ville kunne give dig noget energi. Når du fortæller om, at du går på kostskole, tænker jeg, du måske har en kontaktlærer, eller en anden lærer, som du har et tættere forhold til end de andre. Måske har din lærer allerede lagt mærke til, at du har ændret dig. At du isolerer dig. Kan det være en mulighed for dig at tale med din kontaktlærer om, hvordan du oplever din hverdag for tiden…? Du skriver ikke noget om, hvordan du har det med dine forældre. Selv om du er næsten-voksen er det så være en mulighed for dig at tale med dem om, hvordan du har det? Måske savner du dem, selv om du slet ikke lægger mærke til det, kan det tænkes…?Med fare for, at det er alt for svært at svare på, så får jeg lige her til sidst, lyst til at spørge dig - du skriver, at du gerne vil blive gammel og grå med din kæreste. Hvis du forestiller dig, at I sidder der i hver jeres gyngestol gamle og grå - og du tænker tilbage på det liv, du har levet, hvordan har det liv så været? Hvad er dine drømme mon? Det er ret store spørgsmål, men meget forandring sker ved, at man selv starter med at ønske, at noget skal være anderledes - og det ønsker man, fordi man har nogle drømme om, hvordan man gerne vil have at livet skal være. Hvad skal der mon til for, at du kan begynde at leve det liv, du gerne vil?Jeg håber, at du har fundet et eller andet i dette svar, som kan være brugbart for dig. Jeg ved, at det endte med at blive et meget omfattende svar. Du må tage det af det, som du kan bruge til noget og bare kaste resten væk. Men hvis jeg skal fremhæve 1 ting, så syntes jeg, at det er vigtigt, at du reagere på, at du har det på den måde, som du har det lige nu – og søge en eller anden form for hjælp til det. Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der kan du tale med en af rådgiverne. Det er måske også en mulighed for dig, at skrive på UngeChatten. Den finder du inde på Børns Vilkårs hjemmeside. Mange kærlige hilsnerBørneBrevkassen.