Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Uintelligent og en fiasko

Hej jeg er en pige på 14 og jeg går, og grubler med nogle ting for tiden.

Jeg har siden jeg var lille haft meget store forventninger til mig selv, og det er begyndt at blive hårdt. Det er som om at jeg bare ikke er god nok?

Føler ikke jeg slår gennem i skolen hvilket ellers betyder meget for mig føler mig desideret dum. fx. er matematik ikke min stærke side ,og da jeg “kun” opnåede at ligge på middel karakter i nationale test ,blev jeg vildt skuffet hvor mange af mine klassekamerater kom op på over middel+.

Jeg har totalt mistet selvtilliden i matematik ærgeligt da jeg ellers elsker at lære nye ting. Der var også en gang i dansk hvor min klasse skulle skrive stil, hvilket jeg ellers plejer at føle mig rimelig selvsikker til, da jeg har fået meget ros i fortiden, men da vi så fik vores opgave tilbage (vi fik ikke karakterer men et skema) havde jeg ikke klaret mig “bedere” end middel igen! Og det frustrer mig rigtig meget for jeg vil bare så gerne være en dygtig skole pige. 🙁

Det er også til sport jeg føler mig dårlig. Har en veninde som er virkelig dygtig til sport (går til badminton) og vi gør alt ting sammen så jeg har lagt mærke til at hun bare altid er bedre end mig Klogere, dygtigere osv. Og det er bare træls ikke at slå igennem i de ting man gerne vil synes jeg. Skal lige siges jeg for det meste går godt i fagene men bliver bare så ked af det når det ikke gør

Har i nogle idder til hvordan man ændrer på det? evt hvordan man sænker sine egne forventninger?

Tak for at læse mit brev K.h pigen der ikke føler sig god nok.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Mange tak for dit brev. Jeg tror, at rigtig mange kan genkende de følelser, du beskriver. Det er helt almindeligt, for alle, ikke at føle sig god nok i perioder af sit liv. Det er godt, at du konfronterer den følelse, i stedet for bare at acceptere at være ked af det. For det behøver du slet ikke at være. 

Jeg tror ikke, at du behøver at sænke dine forventninger til dig selv. Det lyder som om, at du er ambitiøs og dygtig i skolen, men at de sidste par tilbagemeldinger har været middelgode. Det er der ikke noget ualmindeligt i.

Skolen kan godt nogle gange give én den idé, at man altid skal klare det godt i alle fag. Men det er i virkeligheden en ret overdrevet forventning.

Det er i virkeligheden rigtig godt at lære så tidligt som muligt, at man ikke altid får topkarakter, men at det ikke betyder så meget i det store billede. Bare fordi du fik middel i din stil, betyder det ikke, at det at skrive ikke er "din ting". Det der betyder noget, er din supergode indstilling til at lære nye ting.

Hvis du har lysten til at lære noget, så kan det næsten ikke gå galt. Hvis du ikke giver op, ved hvilke mål du går efter, og nyder at tilegne dig ny viden - så kan du opnå det, du gerne vil.  

Hvis du vil, kunne du spørge din lærer hvorfor din stil "kun" var middel, og høre, hvad du kan gøre anderledes/bedre næste gang. Ligesom at du nok får en tilbagemelding på de nationale test, hvor du kan se hvilke områder af matematik, du måske skal øve lidt mere.

Måske ville det give dig nogle pejlemærker at gå efter, så det måske går endnu bedre de næste gange.

Du skriver: 'Det er som om, at jeg bare ikke er god nok?' Det er en følelse, der nemt dukker op, når man er optaget af præstationer, der kan måles og holdes op mod det, andre kan (fx karakterer og enhver form for vurdering udtrykt i en besked eller et tal)! Husk derfor, at du er meget mere end det en test eller dine karakterer viser. Faktisk er det jo sådan, at mange af de vigtigste egenskaber ved en person, slet ikke måles. Og når jeg læser dit brev fornemmer jeg en pige med store kvaliteter.  

Jeg tænker også, at det kunne være en rigtig god idé at tale med din mor eller far eller måske en ældre søskende - eller en ven om det. De har sikkert også prøvet at være der, hvor du er, og kan måske være rigtig gode at vende tankerne med. Bare det at høre, at andre også kan føle sig utilstrækkelige engang imellem kan hjælpe på ens selvbillede. 

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver.

Jeg synes, at du skriver imponerende godt om dine tanker og følelser om et ret følsomt emne. Jeg ved godt, at det ikke er spor rart at føle, at man ikke er god nok. Men det er så stærkt, at du reflekterer over det, spørger om hjælp, og ikke giver op. Jeg håber, du kan holde fast i de styrkesider.

Mange kærlige hilsener, 

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat