Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tvivl på mig selv

Hej bb.

Jeg har altid haft det ret godt med mig selv. Jeg er ikke en så trænet fyr, og er rimelig slank, og okay høj. Det har jeg endelig haft det fint med hele min opvækst.

Jeg har dog mødt en pige, som er et år ældre end mig, som jeg var bedste venner med, nu har jeg noget med hende. Jeg har snakket med alt og om hvilke drenge hun synes er pæne før hen, hun har også fortalt mig om en hun er forelsket i.

Han har en meget dyb stemme, han er højere end mig, han er også ældre end mig og hende.

Nogen uger før vi begyndte af flirte lidt, fortalte hun mig at hun ikke kan lide ham mere. Men hun er begyndt at snakke om ham igen, ikke på samme måde som før. Hun kan fx. blive jaloux hvis hun kan se han er sammen med en masse piger. Jeg føler ikke hun kan give slip på ham, eller komme sig over ham.

Jeg har snakket med hende om det før, og at jeg føler hun stadig er vild med ham. Hun siger dog at hun ikke har følelser for ham, men hun bare er sur på ham.

Jeg er begyndt at sammenligne mig og ham med hinanden. Han er sådan cirka nogenlunde alt det modsatte af mig.

Jeg er begyndt virkelig at tvivle på mig selv, jeg føler ikke jeg er nok for hende. Alle fyre hun har snakket med mig om, er også ældre end hende og er virkelig trænet osv. Hun giver mig heller aldrig komplimanter eller snakker til mig, på den måde hun snakker om dem. Hun har heller aldrig rørt mig på nogen seksuel måde, hvor jeg har givet hende finger osv. Men det er nok fordi hun er meget genert.

Føler ikke hun gør noget forkert, jeg vil gøre alt for at gøre hende glad. Men det bare som om at hun i længden kun gør mit selvværd dårligere og dårligere. Det er nok ikke noget hun har til hensigt, så ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Vil jo heller ikke miste hende.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år 

Tak for dit brev. Hvor er det stærkt, at du fik mod på at skrive herind.

Jeg kan læse, at du har mødt en pige, som du er forelsket i. Og hun har fortalt dig mange ting – blandt andet hvilken dreng hun godt kan lide. Det har skabt en usikkerhed i dig.

Der kan ske det, at man med alderen bliver mere opmærksom på, hvordan man virker på andre. Og man begynder måske også at sammenligne sig selv med andre. Hvis man samtidig er forelsket, kan man samtidig blive ekstra sårbar overfor de ting, som den anden siger. Kan du genkende det?

Det virker til, at du har fået forskellige signaler fra pigen? Hun viser både jalousi, når drengen taler med andre piger. Men samtidig siger hun til dig, at hun er færdig med ham. Jeg kan godt forstå, at det må føles forvirrende.

Du føler også, at hun ikke kan give slip på ham. Det er ikke rart at være i tvivl om, hvor man har den person henne, som man godt kan lide. Så jeg kan godt forstå, at du bliver usikker.

Du skriver, at pigen ikke har rørt dig på en seksuel måde. Det behøver bestemt ikke at have noget at gøre med, at hun ikke kan lide dig. I er stadig meget unge og har god tid til at finde ud af det seksuelle. Hvis du har brug for at tale med nogen om forelskelse og sex kan jeg anbefale Privatsnak, som er gratis og anonym rådgivning.

Jeg tænker på, om pigen mon ved, at du er glad for hende, og at du ikke ønsker at miste hende. Kan du mon fortælle hende, hvad du føler? Tør du afsløre lidt om, at du føler dig såret, når hun snakker om den anden dreng?

Jeg ved, at det kan være utrolig sårbart at åbne sig op. Men måske det er det der skal til, førend hun forstår, at du er glad for hende? Og at du vil gøre alt for at gøre hende glad, som du så fint skriver.

Det kan være rigtig hårdt at være i en relation med pigen, hvis du skal gå og føle dig usikker og ikke helt vide, hvordan pigen har det med dig?  Hvad tænker du om at tage en snak med hende?

Lige nu befinder du dig i teenageårerne og i puberteten, det er for rigtig mange mennesker en svær tid i deres liv. Vi snakker med mange børn og unge hver dag, som fortæller om usikkerhed i forbindelse med forelskelse – eller bare helt generelt om at føle sig usikre i deres teenageår. Det gør selvfølgelig ikke din situation bedre. Men det kan være rart at vide, at man ikke er alene.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og finde endnu mere mod til at snakke med hende åbent om dine følelser. For det kræver mod at være sårbar. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

De bedst hilsner

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat