Tristhed

Kære duJeg synes, det er SÅ sejt, at du har fundet modet til at skrive til BørneBrevkassen. Dit brev viser, at du går med rigtig mange tanker, som det er rigtig godt og vigtigt, at du får delt med nogen. Samtidig tænker jeg også, at du med dit brev allerede er i gang med at gøre noget for at ændre på din situation. Ud fra dit brev får jeg det indtryk, at du er en meget stærk pige forstået på den måde, at du tænker over, hvad tristheden gør ved dig samtidig med, at du prøver at forstå den situation du er i og finde ud af, hvad du kan gøre ved det. Det ved jeg, at mange andre synes kan være rigtig svært. Den styrke og værdi synes jeg, du skal prøve at holde fast i.Du fortæller, at du mærker tristheden i forskellige situationer, når du ser din veninde sidde med en anden pige, når du kommer hjem fra skole eller når du skal sove. Samtidig fortæller du også, at du tager afstand fra fællesarrangementer, fordi du ikke kan overskue det. Jeg kan rigtig godt forstå, at det må være meget hårdt for dig. Du spørger, hvad du skal gøre ud over at fortælle til dine forældre, hvordan du går og har det. Det vil jeg gerne prøve at give dig nogle ideer til.Du skriver, at du har grædt af forskellige årsager, når du er kommet hjem fra skole. Jeg tænker på, om du mon ved, hvad det er, der får dig til at græde? Nogle gange kan vi jo blive kede af det uden egentlig at vide hvorfor. Men måske ved du det godt, og måske kan du bruge den viden til noget?Du nævner selv, at dine forældre ikke ved noget, fordi du ikke kan få det sagt til dem. Jeg får det indtryk, at du godt kunne tænke dig, at de fik det at vide. Mon det er rigtigt? Du skriver, at din lærer har lagt mærke til, at der måske er noget galt. Det gør mig glad, at han/hun har spurgt dig om det, for det fortæller mig, at der er nogle der ser dig og bekymrer sig for dig. Hvad mon det gør ved dig? Jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvordan dit forhold til din lærer er?  Vil det mon være en idé at tale med din lærer om, hvordan du har det? Nogle gange kan det være nemmere at snakke med én som man ikke er lige så tæt på, som man er på sine forældre. Jeg forestiller mig, at den lærer der har spurgt om der er noget galt, godt ved, at du har haft et projekt om depression. Måske kunne du bruge det projekt som anledning til at tale med din lærer. Du kunne jo evt. fortælle din lærer, at du har taget en test og at den viste at du var lettere-moderat deprimeret, og at det bekymrer dig. Hvis det bliver en god snak og du har lyst til det, kan du også fortælle om, hvad det er der gør, at du er kommet til at græde, når du er kommet hjem fra skole. Kunne det mon være en mulighed?Jeg tænker også på, om din lærer mon kan være med til at fortælle til dine forældre, hvordan du har det? Måske kan din lærer og dig aftale, at I sammen kan tale med dine forældre, og I kan så også aftale, hvad dine forældre skal have at vide. Kunne dét mon gøre det nemmere at få det fortalt til dine forældre? Jeg ved, at der er mange andre, der bruger deres lærer som støtte, hvis de gerne vil sige noget til deres forældre, men er usikre på, hvordan forældrene vil reagere. Måske er det også dét, du er usikker på?Du fortællerom forskellige symptomer du har mærket i forskellige situationer. Jeg tænker på, om din krop mon rent fysisk reagerer på de tanker du har, og om det mon kan gøre dig mere tryg at få det sagt højt? En skolesundhedsplejerske kan være super god at tale med det om. Hun ved jo noget om, hvorfor kroppen reagerer som den gør, og kan måske også give dig nogle ideer til, hvad man kan gøre ved det. Hvis du kender sundhedsplejersken og ved, at du føler dig tryg ved hende, får du måske også lyst til at fortælle hende mere. Det behøver du ikke at have afgjort med dig selv på forhånd – det kan du jo gøre, hvis du får lyst til det. Jeg har nu givet dig to ideer til, hvem du kan tale med og hvordan du mon kan få begyndt snakken. Selv om du har fået ideer til det, kan det jo godt være svært at finde ud af, hvordan man skal få det gjort. Det kan BørneTelefonen hjælpe dig med. Hvis du har lyst, kan du ringe på 116111. Du kan evt. læse dit brev og svaret højt og så få hjælp til, hvad du helt konkret kan gøre. Det kan fx være at finde ud af, hvornår du skal tale med din lærer, hvad du skal begynde med at sige eller måske noget helt andet.Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre. Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke med det og endnu en gang sige tak for dit brev. Jeg er sikker på, at der er mange andre børn og unge, der vil få meget ud af at læse dit brev og som vil få den følelse, at der er andre der har det ligesom de selv har det.De bedste hilsner og tanker fra BørneTelefonen