Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

træt af det

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 16 år. 

Vi mennesker er meget forskellige. Nogle er meget sociale, og andre sætter pris på at være alene. De fleste er en blanding.

Det er dejligt, at du har nogle søde venner, der gerne vil være sammen med dig. Og du skriver, at du også nyder at være sammen med dem.

Men samtidig, er du en person, der har brug for at være alene noget af tiden. Derfor skal du også have tid til at være alene. Du skal lave noget du kan lide, som gør dig glad. Det får man nemlig også noget energi af. Det er vigtigt, at du har energi, så du fortsat kan passe din hverdag, f.eks. skolen.

Du skriver, at dine venner har høje forventninger til dig. Hvad mon de forventer? Mange føler, at de hele tiden skal være tilgængelige på messenger, facetime, snapchat osv. Udover, at man måske ses hver dag. Det er meget forståeligt, hvis det kan blive for meget. For på en måde, får man aldrig rigtig ro. Er det noget du kan genkende? 

Måske kan du tale med dine venner om det? Fortæl dem, at du er glad for at være venner med dem, men at du også har brug for at være alene. Det kan være, at du kan fortælle dem, at de ikke altid kan forvente, at du svarer på snapchat, messenger eller hvad det kan være. Måske kan du også spørge dem, hvad de forventer af jeres venskab? Det kan være, at I skal lave nogle nye regler, der handler om, at det er okay, at være sig selv nogle gange.

Det lyder ikke rart, at have det som du skriver. Du skriver, at du føler dig værdiløs, ligegyldig og føler at du skuffer alle.

Jeg synes, at det ville være godt, hvis du prøver at tale med dine forældre også. Fortæl hvordan du går og har det. De kender dig og har måske nogle gode råd? Det kan være, at dine forældre kan hjælpe dig med, at tale med en lærer på din skole om hvordan du har det?

Du kan også vise dine forældre brevet her. Nogle gange kan det være nemmere at give et brev, end at skulle sige det direkte. Jeg ved, at det er svært at tale om, at man går og har det skidt. Men jeg er sikker på, at dine forældre gerne vil høre hvordan du går og har det. Hvis ikke de ved det, så kan det være svært for dem at hjælpe dig ordentligt. 

Hvis det er svært at tale med dine forældre om, er der måske nogle andre du stoler på, som du kan tale med? F.eks. en bedsteforælder, en moster, en sundhedsplejerske eller en lærer. Nogle gange hjælper det bare at sige tingene højt.

Det er super sejt, at du har skrevet til os. Det viser, at du har lyst til at få det bedre. Og det viser at du har modet til at gøre noget!
Du har bare brug for noget hjælp fra dine forældre, venner eller andre. For de tanker du har, skal du ikke gå alene med. 

Du lyder som en stærk og sød pige. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os igen. 

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat