Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tom indeni

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Åh, hvor kan jeg godt høre, at det er svært for dig lige nu. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du er begyndt at tænke meget over, hvem du er. Og at de tanker har gjort dig forvirret. Det er super flot, at du skriver. Det viser, at du har en masse mod, som du her bruger, til at bede om hjælp når noget er svært.

Du er i en alder, hvor du øver dig i at finde dig selv - helt som du er. Her er det naturligt, at man kigger på andre omkring sig - både venner, søskende, idoler eller andre, og måske "kopierer" den måde, som de er på. Med tiden kan du måske godt mærke, at du ikke kopierer andre så meget. Men finder din egen vej mere og mere. Man kan aldrig blive helt en anden. Du er jo dig - og det vil ikke ændre sig. Men man kan sagtens bruge sit idol som inspiration. Man finder måske ud af, at de ting som idolet synes og kan lide, dem er man enige i. Det er sikkert ikke alle, der er enige. Så det siger noget om dig og din personlighed, at du kan lide netop denne person.

Du fortæller også, at du har nogle triste følelser og tanker. Nogle gange ved du ikke, hvor de kommer fra. Det er helt normalt i din alder, at der sker en masse med kroppen. Hormonerne begynder at boble, og kroppen udvikler sig. Det betyder, at ens følelser kan køre op og ned, så man det ene øjeblik er glad og det næste øjeblik græder. I den her, helt naturlige periode, er det godt, hvis man kan snakke om, hvordan man har det. Du skriver også, at der er et problem, som måske kan have betydning for, hvordan du har det. Måske har du fået hjælp til, hvad du kan gøre med det i dit andet brev? I hvert fald er det vigtigt, at du ikke går alene og bekymrer dig. Det er ikke meningen. 

Hvis du kan finde modet, tænker jeg, at det vil være godt, hvis du kan fortælle dine forældre, at du ikke har det super godt lige nu. At du har brug for deres støtte. 
Forældre forstår ikke altid, hvad der sker i de unges liv, men hvis man inviterer dem lidt ind i sine tanker, så har de en chance for at hjælpe og støtte de dage, hvor det er svært.
Tit vil forældre gerne støtte. Det betyder ikke, at de skal vide alt. Du har en alder, man ikke gider at ens forældre skal alt. Men sådan som du har det lige nu, kan det være vigtigt, at du inviterer dine forældre lidt ind i dine følelser, så du kan få støtte til at komme af med din tristhed.

Hvis det er svært, at få hul på sådan en snak, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Du kan også skrive på chat eller sms.

De bedste hilsner BørneTelefonen

 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat