Kære pige på 15
Tak for dit brev, som jeg faktisk tror, at mange andre unge kan genkende noget af sig selv i. Der er nemlig mange, der har det svært med at tale med nye mennesker og mennesker, man kender men ikke før har talt med. Jeg har nogle fifs, jeg har fået af andre unge og som har hjulpet dem. Disse vil jeg rigtig gerne give videre til dig.
Det første er, at du skal have det godt med dig selv – lige præcis sådan, som du er. Du skal ikke ændre på dig selv. Nogle mennesker taler bare mere end andre – og begge ting er helt okay. Man kan ikke snakke i munden på hinanden hele tiden – og det er faktisk en ret god egenskab, at man kan lytte til og leve sig ind i det, andre fortæller. Den egenskab skal du være glad for og stolt over. Samtidig skal du give dig selv lov til at bryde ind i en gruppesnak, når du har noget, du vil bidrage med. Det, du bidrager med, er garanteret ligeså spændende eller sjovt som det, alle andre byder ind med.
Når man snakker med nye mennesker, er mange bange for, hvad der vil ske, hvis der opstår ”pinlig” tavshed. Tavshed er også en del af samtaler og at være sammen med andre – og er egentlig slet ikke pinligt. Og tavshed er ikke nogens skyld eller nogens ansvar. Men tavshed giver begge tid til at tænke sig om.
Når du efter sommerferien starter på gymnasiet, starter du samtidig med en masse andre. Og ingen af jer kender måske nogen i forvejen. Alt det ved gymnasiet godt, så de forbereder nogle aktiviteter, der ryster klassen og årgangen sammen. Her er mit bedste råd, at du skal deltage og være dig selv – og have det godt med det. Du skal bidrage i samtalerne, når du har noget, du gerne vil bidrage med – og tro på, at det, du bidrager med, er helt fint. I gymnasiet har I nemlig alle det til fælles, at alle gerne vil have, at alle får den bedste start.
Tænk også på, at det måske kræver lidt øvelse, at blive bedre til at tale med fremmede. Du må altså øve dig - og det gør man kun ved at springe ud i det, selvom man ikke føler sig helt klar. Prøv at forestille dig at det er lige som et spring fra 10 meter vippen - på et tidspunkt må man bare gøre det... tage skridtet ud over kanten og lade sig falde. På samme måde må du tage skridtet og sige noget, også selvom du er nervøs. Men tiden vil du opdage, at det bliver nemmere og nemmere.
Der var engang en dreng, der fortalte mig, at det, der havde hjulpet ham allermest af med genertheden var, da han forstod, at ingen vidste, at han var genert. Derfor kunne han lige så godt lade som om, han ikke var det. Derfor påtog han sig lidt en "rolle" som den ikke-generte dreng. Og det hjalp - for så kunne han snakke lidt mere frit. Og langsomt blev han så mindre og mindre genert. Og fik mere mod til at tale med fremmede. Måske kan du bruge hans metode som inspiration.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke fremover. Og jeg tror på, at nogle af de gode råd, som jeg har fra andre unge, også vil kunne hjælpe og støtte dig. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
