Hej pige på 18 år.
Hold nu op, hvor lyder du som en kanon sej pige. Du er bestemt ikke dum og du er på ingen måde spild af tid! Du er halvvejs igennem gymnasiet. Det er ikke alle, der har mulighed for det. Du har kæmpet for, at du er kommet så langt. Vær stolt af det og dig selv.
Det er også mega sejt, at du er kommet så langt, når du er udfordret med at være ordblind.
Jeg vil gerne tro, at du kæmper en kamp og nok kæmper mere end de fleste. Jeg tænker, at du ikke skal sammenligne dig selv med dine klassekammerater, da du skal kæmpe ekstra for at klare jer lige godt i skolen.
Du skal tænke dit gymnasieforløb, som din egen kamp med dine egne små succeser i løbet af året. Det kan være når du har afleveret en opgave eller har lavet en fremlæggelse foran klassen. Så må du sige til dig selv, at det var godt gået og du klaret endnu en opgave. Jeg tror ikke, at du skal tænke så meget på karakterne. Men give dig selv et skulderklap, hver gang du får afleveret en opgave og består en eksamen. Så tror jeg det kan blive lidt nemmere for dig for hver opgave du aflevere. Hvis du husker at rose dig selv og give dig selv det skulderklap du fortjener.
Det er rigtig godt, at du allerede har snakket med din lærer. Jeg synes du skal snakke med din lærer igen eller med din studievejleder på dit gymnasium. Jeg ved, at der på videregående uddannelser findes hjælpemidler til mennesker, der er ordblinde. Så jeg tænker der også må være nogle hjælpemidler fx IT - rygsæk til gymnasieelever. Det kan f.eks. være at man får længere tid, når man skal til skriftelige eksamener. Men det er jeg helt overbevist om, at din studievejleder/lærer kan hjælpe dig med. De har helt sikkert også hjulpet andre, der er ordblinde. Jeg tænker, at der også er en forening for ordblinde, hvor du også kan få støtte og vejledning om de ting, du kæmper med og de rettigheder du har. Måske her hos www.ordblindeforeningen.dk
Jeg tænker, at det er helt naturligt, at du kan få stress eller depressions symptomer, når du har fået at vide så sent i dit liv, at du er ordblind. Det er jo lige pludselig gået op for dig, hvorfor du har haft svært ved skolen. I dit brev skriver du rigtig mange følelser omkring dit forhold til skolen, så det er altså slet ikke så mærkeligt, hvis du synes det er ekstra svært lige nu.
Jeg tror, at efter lidt tid og efter du har snakket med din studievejleder/lærer - og dine forældre, så tror jeg du får det bedre.
Måske kan det være helt rart, at du egentlig ved, hvorfor skolen har været svær for dig. Det er bestemt ikke dig, der ikke dur. Du har en udfordring, som er ordblindhed og den skal du lige lære, hvordan du bedst håndtere. Når du har lært det, så tror jeg det hele bliver meget bedre for dig.
Jeg kan ikke beslutte for dig om du skal fortsætte i gymnasiet eller ej. Hvis du fortsætter, så er der ikke nogen, der vil kunne tage din studenteksamen fra dig, uanset hvilket gennemsnit du kommer ud med. Man kan altid bruge en studentereksamen!
Hvis du ikke føler dig glad i gymnasiemiljøet og du bliver ved med at være ked af det, så er der mange andre slags uddannelser man kan tage, som ikke kræver en gymnassialuddannelse. Det er også noget du kan snakke med din studievejleder om. Så kan I få lagt en plan sammen, hvis det bliver aktuelt.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke i fremtiden.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen.
