Spise problemer

Kære pige på 16 år

Tusind tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har valgt at skrive til os. Lige nu spiser og drikker du næsten ingenting i løbet af dagen. Du fortæller, at du er bange for at blive indlagt, og det kan jeg sagtens forstå. Jeg er også bekymret for, hvor længe din krop kan holde til dette.

Jeg er imponeret over din evne til at beskrive tanker og følelser i dit brev. Du er bange for, at du brænder sammen, hvis nogen tager kontrollen fra dig, for du oplever, at kontrollen er det eneste, du har. Samtidig fornemmer jeg, at du har et inderligt ønske om at kunne spise mere normalt og være sammen med andre mennesker uden at sammenligne vægt, udseende og kalorieindtag. Du virker meget bevidst om, hvad der sker inden i dig, og det tror jeg er en rigtig stor styrke, når du nu skal til at arbejde på at få det bedre med dig selv.

For 2 måneder siden var du nede til en snak i Center for Spiseforstyrrelse. Du opfyldte ikke alle kriterierne for anoreksi, og det var formentlig derfor, at du ikke fik anden hjælp end en kostplan og et forbud mod at veje dig...? Måske havde du håbet, at de havde kunnet hjælpe dig på en anden måde. Det kunne jeg i hvert fald godt have håbet for dig. Vi ved nemlig fra andre piger og drenge, at spiseproblemer aldrig kun handler om vægt og mad. Faktisk handler det sjældent om den slags. Maden og vægten er bare et udtryk for, at der er noget i vejen. Man kan sige, at problemet ville være usynligt for andre, hvis ikke man også havde problemer med at spise, som gjorde, at man blev så tynd, at andre fik øje på, at man havde det dårligt.

Måske følte du ikke, at de tog dig alvorligt, fordi du ikke fik stillet nogen diagnose? Der er mange former for spiseforstyrrelser, og selv om du på det tidspunkt ikke opfyldte kriterierne for anoreksi, så er der ingen tvivl om, at du har en eller anden form for spiseforstyrrelse eller spiseproblem og har brug for hjælp. Jeg synes, at du og din mor skal henvende jer på Center for Spiseforstyrrelse eller til jeres egen læge og fortælle, hvordan situationen er lige nu: At du har tabt dig yderligere, og at du ikke spiser eller drikker noget gennem hele dagen. Det er bedre, at I selv opsøger hjælpen end, at du pludselig bliver indlagt, sådan som du går rundt og frygter lige nu. Tænker du ikke det…?

Det er helt normalt på én gang gerne at ville have hjælp og samtidig føle, at man bryder sammen, hvis man tager imod hjælpen. Sådan har andre med spiseforstyrrelser også haft det. Men før eller siden har de fleste heldigvis taget imod hjælp, og når de er kommet ud på den anden side, ville de ønske, at de havde taget imod hjælp længe før. En spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, og de, som ikke tager imod hjælp, risikerer at gøre livslang skade på kroppen, så de måske ikke kan få børn senere i livet. Jeg fortæller dig det ikke for at skræmme dig, men for at understrege hvor godt det er, at du tager problemet alvorligt. 

Jeg tror, at det er vigtigt, at du finder et sted, hvor du kan få løsnet lidt op for tankerne. Lige nu er der rigtig meget fokus på mad og kostplaner, men problemet er jo, som du skriver, at du ikke kan få dig selv til at spise ret meget, fordi du har nogle bestemte tanker om maden og måden, som det påvirker din krop på. Mange piger, som har spiseproblemer, har også problemer med selvværdet. Hvis man arbejder med sit selvværd og bliver gladere for sig selv, bliver det ofte nemmere at tillade sig selv at spise og nyde både mad og livet.

Du fortæller, at du snakker med en skolepsykolog. Kunne skolepsykologen være én, du kunne åbne op over for og fortælle om nogle af dine tanker? Du kunne f.eks. vise hende det brev, du har skrevet til os. Du skriver, at du vil være den tyndeste, men at du ikke ved hvorfor. Måske kan skolepsykologen hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor det er vigtigt for dig? Og hvad ellers, der er vigtigt i dit liv?

Nogle gange bliver det rigtig vigtigt at have kontrol over kost og krop, hvis man ikke føler, at der er andet i ens liv, man kan kontrollere. Det kan føles trygt at forholde sig til synlige og mere overfladiske ting (f.eks. tallet på badevægten eller kalorieindholdet i måltidet), hvis man føler, at man har et kaos indeni. Det er ofte nemmere at kontrollere det ydre end det indre, og man kan være rigtig bange for hvad der sker, hvis man giver op på kontrollen over det ydre. Måske er der nogle ting i dit liv, som du godt kunne tænke dig var anderledes?

Måske vil det også være rart for dig at vide, at der findes en forening, som hedder Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), som har forskellige tilbud om hjælp og støtte samt mange gode oplysninger på deres hjemmeside: www.lmsspiseforstyrrelser.dk Man skal ikke at have en diagnose for at få hjælp og støtte fra LMS, så her kan du og din mor henvende dig med det samme. 

Husk at du altid er velkommen til at ringe til os på 116111. Vi vil meget gerne være der for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen