Kære dreng på 15 år
Tak for dit brev – du skriver, at du ikke har talt med andre om det før. Derfor er jeg meget glad for, at du nu alligevel har valgt at dele dine tanker med mig!
Du spørger mig: Er det generthed eller angst? Egentlig er det måske ikke i første omgang så vigtigt at sætte et bestemt navn på det, du føler og mærker. For uanset hvad man vælger at kalde det, så er følelserne og reaktionerne jo begrænsende for dig.
Derfor er jeg glad for at kunne sige til dig, at du vil kunne få det anderledes med tiden. Men det kræver, at du er åben for hjælp – præcis som nu, hvor du skriver til mig.
Det du beskriver, kan jeg sagtens genkende fra andre unge, der har skrevet ind til BørneTelefonen. Det er en følelse, som kan stå i vejen for glæden ved at være sammen med andre mennesker. Jeg forstår virkelig godt, at du er irriteret over, at du har det sådan her. Men det er noget mange oplever. Det bliver det selvfølgelig ikke mindre irriterende af. Men jeg håber, at det kan være med til, at du bliver opmærksom på, at du ikke er alene.
Måske du kender til begrebet perfekthedskultur, det beskriver den kultur, mange unge vokser op i, i dag. Det hele skal være perfekt. Man er bange for at træde ved siden af, men sådan er virkeligheden jo ikke rigtig – det er nærmest umuligt at gå gennem livet uden at lave fejl. Perfekthedskulturen kan være med til, at vi hele tiden vil opføre os “rigtigt”, og ikke stikke for meget ud. Men det gør også bare, at vores liv konstant bliver begrænset. For vi tænker så meget på, hvad andre mon tænker om os.
Psyken og kroppen hænger sammen. Derfor vil dine tanker/psykiske tilstand også påvirke din fysiske tilstand, som du har bemærket med dårlig mave, rastløshed, rysten og uro i maven. Det går begge veje. Det er svært at være i, og det ville selvfølgelig være nemt bare at sige: slap af, sociale begivenheder er ikke farlige – de andre tilstedeværende er nok mindst lige så nervøse og bange for at træde ved siden af som dig. Men så simpelt er det desværre sjældent, for så havde du jo gjort det for længst. Din frygt er nemlig ikke nødvendigvis rationel. Derfor kan man ikke bare sige, at der ikke er noget at være bange for. Følelser er sjældent rationelle, og derfor skal der ofte mere til.
Din krop er på den ene eller anden måde blevet overbevist om, at sociale begivenheder er noget den skal frygte – det kan der være mange grunde til. Jeg synes ikke umiddelbart, det lyder som almindelig generthed. Det er ikke nødvendigvis angst eller social fobi, det kan jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke er læge. Jeg vil helt klart råde dig til at gå til lægen og fortælle, hvordan du har det.
Lægen kan bedømme, hvordan du kan hjælpes bedst muligt og give dig en henvisning til en psykolog (hvis lægen synes, at det er, du har brug for lige nu).
Jeg håber, at du vil blive ved med at række ud efter hjælp, som du har gjort her. For på den måde, kan du forhåbentlig få det bedre med de sociale situationer, så hurtigt som muligt. Og jeg håber meget, at du kunne bruge mit svar. Måske du også kunne tale med nogle af dine gode venner om det. Det kunne jo tænkes, at de kender til følelsen. Hvis ikke, så husk på, at der er mange andre, der gør
Udover lægen, tænker jeg, at du kunne tjekke her, om din kommune tilbyder gratis psykologhjælp til unge mellem 15-25. Og ellers er headspace en anonym rådgivning, som også tilbyder ansigt-til-ansigt rådgivning, og de går også med til lægen, hvis du synes, at det kunne være en hjælp.
Skriv eller gerne til os igen på 116 111, hvis du har brug for flere eller andre råd.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen
