Brev

Skoleskift

Kære børnetelefon, dette er mit første brev til jer.

Jeg har ville skifte skole siden femte klasse, min nuværende årgang er nu ottende. Min skolegang har været dårlig og kaotisk, både socialt og akademisk, når jeg tænker tillbage på den ser jeg mig selv, komme grædende hjem hver dag, med kun to venner, til de lyse tider jeg dog på trods har haft.

De sidste to år, er gået ud på at forstå hvordan mennesker kan svigte hinanden, og hvor kostbart tillid er, og hvordan det hurtigt misbruges.

Min skole ligger i nordsjælland, lærerne forsvinder fra den ene dag til den anden. Den ene går på barsel, den anden er gået ned stress, den tredje fik nyt job, den fjerde blev deprimeret, også er der den samme fordomsfulde sure pensionist af en matematiklærer. Så er der ham hvis humor skal gå udover eleverne, altså hans humor gør eleven til et offer, fordi “humoren” ligger i at nedgøre den elev, så de andre omkring kan le og grine af den.

Lad os bare sige, lærerne er dårlige, og utroligt utroligt upædagogiske, men kan de hvad de skal? det spørger min far mig altid om, kan de lære mig hvad jeg skal lære? mit svar er nej. Selvfølgelig skal jeg selv tage part i min egen læring, og selv tage initiativ, men der er ingen inspiration, intet motivation, ingen omsorg eller hjælp. Og den koncentration jeg har brug for, bliver konstant afbrudt eller er svært tilgængelig.

Jeg tror ikke jeg er et socialt tilfælde, jeg tror bare jeg har brug for en frisk start, nye mennesker, og nogen lærer som ikke kender mig, eller som måske har de værktøjer, jeg skal bruge for at kunne løfte mig selv op.

Men er det klogt at starte på en ny, sommerferien er nær, og der er kun et år tillbage af den fordømte folkeskole, hvad mener i? Jeg kan se jeg er faldet godt ned på karakterskalaen, og jeg kan se hvordan eleverne påvirker mig negativt og at det faktum at vi ikke har haft fast lærer i halvandet år, har gjort at jeg har meget svært ved en masse, og mangler den støtte og omsorg man kan få fra sin lærer, ikke mindst selveste læringen.

Er det for sent at skifte, og skal jeg overtale mine forældre til det?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Mange tak for dit brev. Jeg kan sagtens se, at du har gjort dig rigtigt mange tanker omkring skole og muligt skoleskifte. Du skriver, at du ikke trives så godt, at du græder efter skole og at dine lærere er stoppet og der kun er dårlige, upædagogiske lærere tilbage og du oplever at mangle inspiration, motivation, hjælp og omsorg fra lærerne og at din koncentation bliver afbrudt.

Jeg synes, du har rigtig mange gode argumenter for at tage en samtale med dine forældre om muligheden for et skoleskifte. Du kan eventuelt vise dem brevet, du har skrevet herind, for det virker til at dit ønske om skoleskifte er både velovervejet og velbegrundet, når det er noget du har overvejet de sidste tre år.

Det er i hvert fald sikkert, at der skal gøres noget for at forbedre din trivsel og læring  i skolen - også selv om der "kun" er et år tilbage. Jeg synes du og dine forældre skal tage en snak med din nuværende skole omkring, hvordan du oplever at lærerne gør sig sjov på andres bekostning, at du mangler støtte og er ked af det når du kommer fra skole. Derudover synes jeg du skal overtale dine forældre til at I tager ud og kigger på hvad der ellers er af skoler i området (og måske efterskoler) og får en rundvisning på disse. Efter at have tale med skolen og have besøgt nogle af de andre mulige skoler, så tror jeg bedre, at du og dine forældre kan træffe beslutningen om det, I tror det kan blive bedre på den nuværende skole eller om det at skifte skole snarest. 

Hvis der er mere, du ønsker at snakke med BørneTelefonen om, så er du altid velkommen til at ringe ind og snakke (helt anonymt). Hvis dine forældre har brug for at vende det, er de også velkomne på vores ForældreTelefon 35555557.

Mange varme hilsner fra BørneTelefonen.

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat