Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skal jeg give op?

Hej BB

Jeg er en 18-årig pige, der går i 1.g – og hader det som pesten!Det med at starte på gymnasiet har aldrig været noget som jeg havde lyst til, og min modvilje mod det bliver større for hver dag.Jeg er ikke det mest udadvendte menneske, så det var svært for mig at starte et nyt sted og møde alle de nye mennesker, og jeg har aldrig fået dannet nogle ordentlige venskaber i min klasse. Dette medfører, at jeg bliver mega nervøs hver gang vi selv skal vælge grupper til gruppearbejde for jeg ender altid alene, og jeg føler ikke, at jeg betyder noget som helst for dem!

Det kan jeg egentlig godt leve med, der skal meget til at slå mig ud!
Mit egentlige problem er, at det hele går op i karakterer, lektier og 1000 afleveringer. For mig er afleveringerne bare noget, der skal laves og så er det egentlig ligemeget hvordan kvaliteten er. Der er så mange ting hele tiden og jeg føler bare jeg mister mig selv mere og mere som dagene går, og det holdt sammen med, at pigerne er pisse ligeglade med mig gør det bare til en evig kamp!

Jeg tror ikke på, at jeg kommer igennem min STX, og jeg føler, at her dag er en ny bunke af unyttig viden. Min store drøm er at blive forfatter, og alle dem der har læst mine tekster synes de er gode, og jeg har vundet nogle skrivekonkurrencer. For at holde sit sprog burde man jo læse og skrive hver dag, men det har jeg bare ikke tid til med skole og afleveringer. Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke kan være sikker på at kunne leve af at være forfatter, så det er godt at have en plan B, men jeg er altså nødt til at give det skud!

Hvad skal jeg gøre? jeg får aldrig skrevet noget som jeg kan udgive så længe jeg går i skole på den her måde, og jeg kan bare mærke, at den ild, der brænder i mig bliver svagere dag for dag…

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Tak for dit ærlige brev, hvor du fortæller om dit liv som gymnasieelev. Når jeg læser dit brev, er det helt tydeligt at mærke, at du ikke brænder for det, du laver på nuværende tidspunkt – og så kan det være meget svært at komme igennem dagene. Derfor håber jeg, at mit svar måske kan hjælpe dig lidt videre - for der er nogle ting, som skal ændres.. 

Du skriver, at det ”aldrig har været noget, du havde lyst til” – og derfor bliver jeg lidt nysgerrig efter at vide, hvordan det så kan være, at du endte med at vælge gymnasiet? Der kan selvfølgelig være mange grunde til det. Måske var det et valg, som dine forældre og tidligere lærere traf? Under alle omstændigheder skal du være ærlig, og derfor er det så godt, at du har skrevet herind. Det er nemlig første skridt på vejen til at få det bedre. Hvis du har mod på det, kan du måske overveje at fortælle dine forældre, hvordan du har det? For er de godt klar over, hvordan du har det med din skole? Det kan også være, at du har en anden voksen, som du taler godt med, som du kan fortælle, hvordan du har det. En mulighed er også at vise det brev, som du har skrevet herind, for det viser nemlig, at du har brug for støtte, så der er nogle ting, der kan blive ændret.

Jeg kan ikke svare dig på, om det vil være mest rigtigt at stoppe eller fortsætte på gymnasiet, men det er vigtigt, at du lytter til dig selv, når du skriver "at du ikke tror, at du kommer igennem STX". Bare fordi du er endt på gymnasiet, er det jo ikke sikkert, at det er det rigtige at fortsætte. Derfor kan du også overveje at tage kontakt til studievejlederen på dit gymnasium, som måske kan hjælpe dig med at finde ud af, om du skal fortsætte eller ej. De plejer at være gode til at lytte og rådgive. En anden mulighed er at tage kontakt til den studievejleder, der var tilknyttet din folkeskole. Hvis man ikke gennemfører eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, er det nemlig din ”gamle” studievejleder, der skal sørge for, at I sammen kan finde et alternativ til dig - og han/hun kender til de forskellige muligheder.. 

At være forfatter er noget af en drøm – og det skal du selvfølgelig gøre alt, hvad du kan for at opnå det, men selvom det måske føles som om, at du ikke udnytter dine skrivetalenter lige nu, betyder det jo ikke, at du ikke godt kan få noget udgivet senere i livet. De fleste, der får noget udgivet, har brugt mange år – og ofte lavet andre ting, før de fik noget udgivet. At blive forfatter kræver med andre ord, at man har en vilje og en kampgejst, hvor man ikke lader sig slå ud, hvis/når vejen er lang. Jeg vil da foreslå du taler med studievejlederen om dine drømme om at blive forfatter, måske er vejen for dig at komme på forfatterskolen, her er der også mulighed for at få SU under uddannelse. Andre vælger at tage et sabbatår, hvis man ikke lige føler sig studieparat. Hvis dette er en mulighed, kan det måske overvejes at tage på forfatterhøjskole. Højskole koster penge, så det kommer selvfølgelig også an på, om det er muligt at få det finansieret. Jeg tænker en snak med dine forældre om dine tanker og drømme vil være en god ide.

Måske du ved at følge din forfatterdrøm også støder på andre mennesker med samme interesser, som måske også kan være en start på at opbygge venskaber. Du er ikke den eneste der elsker bøger og at skrive. Vi behøver ikke alle være udadvendte og sociale, men vi har alle brug for at føle vi høre til i et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi er trygge, kan være præcis som vi er og føler os mødt og hørt. Håber du vil søge støtte og hjælp, så du også kan det finde det fællesskab der er det rette for dig.

Jeg håber, du bliver ved med at tro på, at drømme kan blive til virkelighed, men også husker, at det er vigtigt, at man har det godt i nuét. Derfor skal du i første omgang måske starte med at finde ud af, hvordan du får ændret nogle ting, så du kan få det bedre lige nu og her. Det kan fx være at tale med nogle voksne om dine frustrationer, så du ikke går alene med dem, for det er der ingen, der kan holde til. Bagefter kan I sammen forsøge at ændre nogle ting, så du kan få det bedre.

Forsøg at prioritere hver dag at finde tid til at skrive, gerne omkring 2000 ord. I starten er det fint med 1000 ord. Og skrive hver dag. Det holder dit skriveflow i gang. Når du skriver, så find en fredfyldt atmosfære, luk døren, sluf telefonen, træk gardinet ned, skriver du bedst med musik i ørene, så gør det. Find det miljø, du bliver mest kreativ i. 

Og husk så, at du er meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der rådgivere parat, der er klar til at hjælpe dig. Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre? Og husk så, du er en sej pige, der ikke lige er til at slå ud. Denne styrke håber jeg du vil bruge til at få hjælp, så du igen kan trives i din hverdag. 

De allerbedste hilsner
BørneTelefonen  

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat