Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvværd.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev.

Der er mange der oplever at være utilfreds med deres krop og udseende. Især i teenagerårene, hvor der sker store ændringer med kroppen oplever de fleste at de enten synes de er for tykke, tynde, høje eller lave. Det er også normalt at det er en alder hvor mange føler at der ligger et stort pres og mange forventninger, som de skal leve op til i forhold til i forhold til hvordan de skal være, se ud og klæde sig. Er det mon noget du kan genkende?

Du skriver at du har haft det dårligt med dit udseende længe. Det er jeg ked af at høre. Mon du selv har en fornemmelse af hvornår og hvordan det begyndte? Mon der er nogen der på et tidspunkt har sagt noget til dig om dit udseende som du er blevet ked af?

Når man har det dårligt med sit udseende kan det ofte dække over at man er ked af noget eller føler at man ikke er tilstrækkelig. Du skriver at andre folk roser dit udseende, men at du ikke selv kan se det de ser. Ofte er vi vores egen værste dommer og kan derfor komme til at være alt for selvkritiske. Jeg tænker at det er vigtigt at du prøver at lytte til nogle af de komplimenter du får, og øver dig i at tænke at du er god nok præcis som du er. Alle er forskellige og der er ingen der er perfekte, heller ikke selvom det kan se sådan ud.

Det lyder til at du er meget selvkritisk og har mange dårlige tanker om dig selv. Nogle gange skal man tvinge sig selv til at prøve at tænke anderledes, fordi de negative tanker er blevet helt automatiske. Måske det vil hjælpe dig at skrive de ting ned, som du er glad for ved dig selv. Det kan både være egenskaber hos dig selv eller noget ved dit udseende. Mon det vil være noget du vil have mod på at prøve? Nogle kan opleve at det hjælper at skrive sedler som de hænger op, hvor der f.eks. står ”jeg er god nok som jeg er” osv. Vi har alle noget ved vores udseende, vi kan være stolte af, fx smukke øjne, pænt hår eller måske flotte ben, det gælder om at se de ting, når du kigger i spejlet, øve dig i at skifte fokus fra fejlsøgning til at se egne styrker, håber du er frisk på at prøve? 

Når det er svært at se de styrker man selv har, handler det om selvværd. Selvværd er den måde vi tænker og taler om os selv på, den værdi vi giver os selv. Har man et lavt selvværd, har man måske tendens til at tænke flere negative ting om sig selv. F.eks. "jeg er for høj" og "andre er bedre end mig". Sådan tænker alle ind imellem, men hvis man altid tænker sådan, så er det tid at øve sig i at tænke anderledes. Dit selvværd styrkes i samværet med jævnaldrende og andre voksne, der viser, at du betyder noget og er noget særligt.

Jeg bliver nysgerrig på om der mon er en fritidsaktivitet, der appellerer til dine interesser eller til noget du godt kunne tænke dig at kunne? Når man oplever, at man er god til noget eller er blevet bedre, så øges selvtilliden og hvis du så samtidig fokuserer på at klappe dig selv på skulderen over dit mod og initiativ, så øges også dit selvværd. Måske du kunne gå til en fritidsaktivitet med en ven/veninde, så I kan dele det sammen, hvad tænker du om den ide?

Jeg tænker at det er vigtigt at du får talt med en voksen om hvordan du har det og om de tanker du har om dig selv og dit udseende. Kender du mon en voksen du stoler på, som du vil kunne snakke med om det? Det kan fx være dine forældre, din lærer eller en anden voksen omkring dig. Ofte hjælper det at tale om det der er svært så man ikke kommer til at gå med det hele alene. 

Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge.

Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.

De bedste hilsner Børnetelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat