Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvværd

Hej jeg er en pige på 13 år.

Jeg har det ikke særlig godt for jeg har altid været den som ikke passer ind nogen steder

Jeg går også altid og tænker hvad folk synes om mig, nogen gange tager det lidt over og jeg kan stå uden for min klasse og vente ind til jeg har fået min selvtillid tilbage.

Jeg tør også nogen gange ikke og købe tøj for hvad nu hvis en fra kassen også har det

Jeg fik så en bedste veninde i 3 klasse men i 5 klasse blev hun rigtig gode venner med min anden bedste veninde, så de begyndte og gå sammen for de boede noget tætter på hinanden end jeg gøede med dem.

Lige pludselig begyndte de og ignorer mig og bagtale mig

Jeg flyttede så skole i 6 klasse, der var nogle jeg kom til og savne men det var kun 3-4 piger.

Jeg kom så ind på skolen det gik godt i starten, men nu begynder min fortid og tage over igen.

Jeg kan også tage mig selv i og græde uden nogen grund

Pigerne fra min nuværende klasse er også noget pænere og tyndere end mig så det tager også rimelig meget på min selvtillid.

Men har ikke noget imod pigerne fra min klasse de er utrolige søde og venlige mod mig

Jeg er rimelig udviklet med kroppen, men nogen jeg vil jeg bare gerne være et barn igen.

Jeg kan næsten ikke kramme nogen af drenge fra klasse, uden jeg for det dårligt

Nogen gange tror jeg alle har det bredere hvis jeg ikke levede

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år, Mange tak for dit brev, og for din tillid. Det lyder som om der er flere forskellige ting, som tilsammen gør, at du har det rigtig svært. Og at du ikke rigtig har talt med nogen om det? Du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Og du lyder som en pige, der er god til at mærke, hvad du føler og tænker. Det er en stor styrke at kunne. Desværre er det du føler og tænker lige nu, ting der gør ondt og gør dig usikker. Du er ikke alene om, at føle dig usikker og have det svært med det hele. Hvis du har læst nogle af de andre breve her i brevkassen, så kan du se, at der er mange andre piger på din alder, der oplever nogle af de samme svære tanker og følelser. Mange har også ligesom du, oplevet smerten ved at blive svigtet af en veninde, som de stolede på. Det er rigtig svært, og kan tage lang tid at komme over. Især hvis svigtet også handler om at blive bagtalt og mobbet (at blive ignoreret mm. er også mobning). Og nogen gange skal man have hjælp, for at kunne lægge de dårlige oplevelser bag sig. Og mange oplever ligesom dig, at komme til at græde, uden helt at vide hvorfor. Det kan virkelig være meget forvirrende at blive teenager, hvilket jeg tænker mange af dine reaktioner også handler om... Rigtig mange oplever lange perioder, hvor de er meget usikre, føler at de ikke passer ind, syntes alle andre har mere styr på tingene og ser pænere ud. Og mange kan ligesom du, syntes det hele var lettere, da de var børn. Nogen kan komme til at føle sig så pressede, at de udvikler angst for at være sammen med andre. Det kan man heldigvis få hjælp til. F.eks. ved at tale med en psykolog, der kan give en nogle øvelser.  Det er super svært at gå fra at være barn til at blive ung. Det er bare ikke noget man taler så højt om. Tværtimod gør de fleste unge rigtig meget, for at skjule deres usikkerhed, og følelse af ikke at passe ind. På den måde kan det komme til at se ud som om, at andre har helt styr på det og altid er glade og ovenpå. Og det bliver let at komme til at føle, at man er den eneste der har det svært og er i tvivl om tingene. Desværre. Jeg syntes du skal finde nogen at tale med. Du skal ikke gå og være ked af det i lang tid, uden at nogen trøster og hjælper dig. Og tankerne om at det ville være bedre for alle, hvis du ikke var her, er ikke gode at gå med alene. Når man har det svært, har man brug for – og ret til hjælp. Nogen gange er det ”nok” at tale med en, der virkelig lytter og forstår. Andre gange har man brug for mere støtte, og måske også konkret hjælp fra ansvarlige voksne. Har du mon talt med nogen om det? Er der nogen, der ved hvordan du har det? En veninde? En lærer? Andre? Hvad med din familie? Din mor? Din far? Måske en søster? En moster? Din mormor? Eller andre? Hvad tror du de ville gøre, hvis de vidste det? Hvis du bad om hjælp, til at få det bedre? Ville de kunne trøste og hjælpe dig? Eller ville de ikke forstå? Det kan også være, du har lyst til at ringe, chatte eller sms’se med os på BørneTelefonen? Det er tit lettere, når man kan tale sammen og stille hinanden spørgsmål undervejs. Vi ved, hvor svært det kan være, og vi vil altid gerne hjælpe dig. Eller måske bare lytte, hvis det er det du har brug for? Måske sker der ekstra svære ting i dit liv lige nu? Selvom det er svært for alle, at udvikle sig fra at være barn til at blive et ungt menneske, så er der måske samtidig nogle ting i dit liv, som gør det ekstra svært for dig? Ting som du ikke har skrevet om i brevet? Hvis det er tilfældet, så vil det også være rigtig godt at tale med nogen om det, selvom det kan virke uoverskueligt. For så kan du få den omsorg og opbakning du har brug for, og kan få hjælp til at ændre på det, der er svært. Hvis du vælger at læse lidt i brevene her i brevkassen, kan du se, at der desværre er mange børn og unge, der har alvorlige problemer, som det er vigtigt at voksne hjælper dem med at løse. Uanset hvad, så håber jeg du finder modet til at tale med nogen om, hvordan du har det. Du kan evt. ringe/chatte med os på Børnetelefonen? Så kan vi sammen finde ud af, hvem det kan være godt for dig at tale med, og hvordan du kan starte samtalen. Varme tanker og kram til dig fra BørneTelefonen  

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat