Brev

Selvskade og selvværd

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Mange tak for dit brev, hvor er det flot, at du skriver til os, når du kan mærke at det hele er blevet for meget, og du har brug for hjælp. Jeg håber, vi kan hjælpe dig.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du føler dig alene og mangler nogen, som vil lytte og give dig et knus… Har du mon nogen omkring dig, som vil kunne lytte til dig, og som du kan stole på? Det kunne være din mor, en god klasselærer eller en sød nabo…

Jeg tænker, at det kunne være en god ting for dig at få fortalt nogen, hvordan du har det… Det er på ingen måde godt, at du får lyst til at skære i dig selv, fordi smerten omkring din egen selvværdsfølelse gør for ondt… Har I måske en god sundhedsplejerske på skolen, som du kunne bede om en snak med…?

Det med at tro på sig selv, er altid en svær ting. Man er jo altid sin egens største kritiker… Husk på, at vi alle er unikke hver for sig. Vi kan alle sammen noget helt særligt, vi kan bare ikke alle de samme ting…

Jeg kender dig jo ikke, men jeg tænker at du må have en vis portion viljestyrke, når du har mod til at skrive herind… Samtidigt kan jeg læse i dit brev, at du minder dig selv om, at huske at række hånden op i timerne, det er også din vilje og styrke, som skinner igennem…husk på det…

En rigtig god øvelse til at styrke din selvværdsfølelse kan være at sige noget pænt til sig selv i spejlet… F.eks. kan man bestemme, at man hver aften vil sige 2 positive ting til sit eget spejlbillede, inden man går i seng… I starten føles det akavet og underligt, men i længden vil det styrke din tro på dig selv og få dig til at tænke mere positivt om dig selv…
Jeg tror det måske kunne hjælpe dig… Ud fra dit brev lyder det som om, du har det rigtig svært med dig selv og ikke mindste troen på dig selv…?

Hvis du har brug for at tale videre med en voksen om det hele, og måske uddybe de ting, som ikke er med i brevet, så er du altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111. Her sidder der en anonym rådgiver klar alle hverdagen mellem kl. 11 og 23.

Mange hilsner fra BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat